Hun vejede over 170 kilo, men fik uventet modstand, da hun besluttede at tabe sig

Nadja Engsig smilede til kameraet. Iført en ny kjole, håret sat og med hænderne placeret ved hoften, så hun glad ud den dag i juli 2020. Men teksten til Instagrambilledet var mere alvorlig.

Billedet viste hele Nadja Engsigs krop, der nærmede sig en vægt på 180 kilo. Og indeni kunne hun mærke, at det var et spørgsmål om tid, før kroppens system ville stå af.

"Når jeg tager tøj på om morgenen, bliver jeg voldsomt forpustet og skal helst sidde 1-2 minutter bagefter," skrev hun først. Og flere linjer kom til.

"Jeg har væske i ben og fødder dagligt".

"Jeg kan fysisk ikke være i mange af de maskiner, der står i Loop Fitness".

"Jeg har svært ved at kramme de mennesker, der betyder noget for mig. Min krop er i vejen".

Derfor havde Nadja Engsig taget en beslutning, som hun var klar til at dele med sin følgere.

Hun ville opereres. For at tabe sig.

Idet Nadja Engsig trykkede "del" på Instagramopslaget, mærkede hun en sitrende følelse i kroppen. En følelse af at tage magten over sin krop tilbage.

Få timer efter kunne hun dog se, at flere og flere af hendes ellers faste følgere forsvandt fra hendes profil. Pludselig fulgte de hende bare ikke længere.

34-årige Nadja Engsig fra Silkeborg delte første gang sin historie i programserien 'Nadja og de 170 kilo', der blev sendt sidste år.

Dengang spiste hun store mængder mad for at dulme svære følelser. Maden dulmede på samme måde, som alkohol dulmer for en alkoholiker.

Når det skete, kunne et måltid eksempelvis bestå af 11 rugbrødsmadder, en klapsammen af toastbrød, en bøtte is og så en pose chips og en plade chokolade.

I dag ved Nadja Engsig, at hun lider af spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED) – på dansk også kaldet tvangsoverspisning.

Undervejs i programmet gennemgik hun et flere måneder langt behandlingsforløb og blev i samme periode rådet til at undgå et vægttab.

Men efter programmet sluttede, tog Nadja Engsig en afgørende beslutning.

Hun ville tabe sig. Et valg der kan lyde naturligt i manges ører, når man vejer over 170 kilo. Men når man også lider af en spiseforstyrrelse, kan det også være farligt at gå for hurtigt frem.

Samtidig fik hendes valg også den konsekvens, at hun pludselig følte, at hun stod uden for et særligt fællesskab på de sociale medier, som hun var blevet en del af. Et sted hvor hun endelig følte sig accepteret.

Et unikt fællesskab

Da Nadja Engsig oprettede Instagramprofilen "Nadjas nedtur" i 2019, havde hun forsøgt at tabe sig adskillige gange. Hver gang var det dog enten mislykkedes, eller også havde hun taget det hele på igen. Og hver gang følte hun sig dum og doven.

Derfor var det en befrielse, da en psykolog i efteråret 2019 fortalte, at de mange kilo skyldtes en spiseforstyrrelse.

Med diagnosen BED fulgte et flere måneder langt behandlingsforløb. Samtidig opdagede Nadja et Instagramfællesskab bestående af kvinder, der kæmpede for retten til at elske sig selv. Uanset størrelse.

Nadja begyndte at deltage i flere debatter om, hvordan man behandler overvægtige i samfundet. Hun lavede opslag om sine egne erfaringer og fik en sommerdag taget billeder kun iført undertøj med en gruppe kvinder fra fællesskabet.

- Det var fantastisk for mig at blive en del af et fællesskab, hvor jeg følte mig god nok, som jeg var. Pludselig var jeg ikke alene. Der var andre, der gik med de samme følelser som mig, og det tog noget af ansvaret fra mine skuldre og lagde det over på samfundet, siger Nadja Engsig.

Tykfobi blev et nøgleord i den sammenhæng. Et ord som dækker over den diskrimination, som tykke mennesker møder alene på grund af deres størrelse.

Nadja Engsig havde oplevet det flere gange i sit liv – eksempelvis ved lægen eller i sociale sammenhænge, hvor folk automatisk antog, at hun var dum, fordi hun var tyk.

Derfor var det befriende at møde en række kvinder, der havde oplevet præcis det samme som hende. Men en dag lavede Nadja Engsig et opslag på Instagram, som på et øjeblik satte hende uden for fællesskabet.

Nadja Engsigs vægt nærmede sig på det tidspunkt 180 kilo. Hun havde netop afsluttet sit terapiforløb og var efter mange år begyndt at forholde sig til sine arme, ben, mave og ikke mindst følelser igen.

Nu kunne hun både se og mærke, hvordan de mange kilo begrænsede hende.

Hun havde dagligt væske i sine ben og fødder. Tidligere havde hun elsket havearbejde, men nu kunne hun ikke sidde på hug uden at få krampe. En tur i skoven med hendes to gravhunde udmattede hende i flere dage, og ved hvert lægebesøg blev hun konfronteret med nye skavanker som forhøjet blodtryk og dårlig nyre.

Nadja Engsig begyndte også at få svært ved at nå ting på øverste hylde og kramme mennesker. Kroppen var efterhånden altid i vejen.

- Jeg indså, at min livskvalitet var lig nul. Samtidig begyndte jeg at føle, at jeg altså også fortjener en krop, der fungerer. Jeg fortjener også et liv, som er på mine præmisser, siger Nadja Engsig.

Derfor begyndte hun at google gastric bypass – det vi på dansk også kalder en fedmeoperation. Noget hun førhen havde svoret, at hun ikke ville have.

Nadja Engsig talte også med sin psykolog, Lene Meyer, der har forsket i tvangsoverspisning ved Syddansk Universitet. Hun forstod Nadja Engsigs ønske om et vægttab, men hun var samtidig meget bekymret for projektet og for timingen.

Lene Meyers viden er nemlig, at vægttabsforsøg er risikabelt for mennesker med BED – især er de første et til to år efter afsluttet BED-behandling en sårbar periode.

Ifølge Lene Meyer skyldes det, at mennesker med BED ofte lever med at spise skiftevis alt for meget og alt for lidt og har derfor store vægtudsving. Derudover har mange en grundlæggende tro på, at ens værdi som menneske afhænger af, hvad vægten siger.

Vægttabsforsøg er derfor som at træde ind i et psykologisk og fysiologisk minefelt, siger hun.

På det tidspunkt var det kun få måneder siden, at Nadja Engsig havde afsluttet sin BED-behandling. Gjorde hun det allerede der, ville vægttabet risikere at bringe hende direkte tilbage i spiseforstyrrelsens gamle tanke- og handlemønstre.

Nadja Engsig kunne godt forstå bekymringen. Samtidig følte hun et indre ur, der tikkede, og at det bare var et spørgsmål om tid, før kroppen ikke kunne holde til de mange kilo.

Derfor valgte Nadja Engsig at følge sin intuition.

Ikke rigtig tyk

I juli 2020 lavede hun fire opslag på sin Instagramprofil, hvor hun beskrev, hvad hun stod for, og om de udfordringer, der fulgte med at veje 170 kilo.

Til sidst fortalte hun, at hun havde taget et valg om lade sig operere med det formål at få en større bevægelighed.

Først var der stilhed på Nadja Engsigs profil.

Så tikkede der flere opbakkende beskeder ind fra familie og følgere, som hun ikke kendte personligt.

Nadja Engsig bemærkede, at der ikke var nogen kommentarer fra det fællesskab, som hun tidligere havde følt opbakning fra. Tværtimod holdt flere helt op med at følge hende.

Når hun søgte en forklaring, lød svaret fra nogle af kvinderne, at de frygtede, at Nadja Engsig ville blive billedet på, at "man bare skal have en operation, når man lider af BED".

Nogle skrev også, at det "altid er tykfobisk at tabe sig".

Beskederne var ikke altid direkte til Nadja Engsig, og hendes navn blev heller ikke altid nævnt. Men summen af det hele fik på kort tid Nadja Engsig til at føle sig ekskluderet fra fællesskabet. Nu stod hun igen alene.

Det gav hende en følelse af ikke at være god nok.

- Pludselig var jeg ikke tyk på den rigtige måde, fordi jeg ville tabe mig – men hvorfor ikke? siger Nadja Engsig.

På hospitalet, hvor hun skulle opereres, følte hun sig heller ikke tyk "på den rigtige måde". Her blev hun mødt med en undren, når hun sagde, at hun hverken ville kende tallet på vægten eller på målebåndet.

- Så jeg følte mig pludselig forkert i begge verdener, siger Nadja Engsig.

Det fik hende til at tvivle på sin beslutning. Mange gange. Alligevel valgte hun til sidst at holde fast i den.

Hvem er jeg nu?

20. august 2020 vågnede Nadja Engsig på hospitalet med blandede følelser. På den ene side var det en stor sejr, at operationen var gået godt. For nu kunne hun endelig arbejde sig hen imod det liv, hun gerne ville leve.

Samtidig ulmede dog også en bekymring. Hendes mave kunne nu rumme betydeligt mindre mad, og dermed var der også endegyldigt farvel til de overspisninger, der førhen havde været hendes forsvarsmekanisme.

Hvad skulle hun nu gøre, hvis hun pludselig fik det dårligt?

Nadja Engsig overbeviste sig selv om, at hun måtte mærke efter i kroppen. Og her kunne hun hurtigt mærke en stor forskel. Faktisk næsten for hurtigt.

- Pludselig betød mad bare intet. Det føltes som om, mit system var blevet nulstillet, så jeg ikke tænkte på det længere, siger Nadja Engsig.

Nadja Engsig delte mange af sine oplevelser og følelser på Instagram. Hun fortalte også, hvad hun spiste og hvor meget. Og særligt i de tre første måneder efter operationen udviklede hendes krop sig i et tempo, så hun selv havde svært ved at følge med.

I spejlet kunne Nadja se, at hendes bryster begyndte at hænge mere. Det samme gjorde "mormorarmene", maven og lårene. Og selvom vægttabet var målet, havde Nadja Engsig svært ved at være i det i begyndelsen.

- Min store krop har jo altid været et værn mod alt. Det var blevet min beskyttelsesdragt, som gjorde, at jeg ikke skulle forholde mig til andre mennesker. Det blev min måde at gemme mig, siger Nadja Engsig, der pludselig kunne se sig selv mere udefra.

- Nadja på 170 kg var jo bare et skalkeskjul – jo mere jeg kom ned i vægt, jo mere kom folk omkring mig til at se den sande Nadja.

De lag, hun havde bygget op, blev skrællet af ét efter ét. Tilbage stod Nadja Engsig i en mere ærlig version af sig selv, men også mere sårbar.

Samtidig blev hun nysgerrig på at få svar på, hvorfor nogle af de kvinder fra fællesskabet var stoppet med at følge hende.

Er vægttab godt eller skidt?

Nadja Engsigs håb var især at få svar på ét spørgsmål:

Hvorfor er det forkert, at jeg taber mig?

Derfor skrev hun nogle måneder efter operationen til Regina Fjendbo, der er erklæret tykaktivist, og som var stoppet med at følge Nadja Engsig på Instagram. Hun sagde ja til at mødes.

Nadja Engsig havde brug for at fortælle Regina Fjendbo, at hun ikke følte sig forstået i sit valg. Og at det gjorde hende irriteret og såret.

På den anden side sad Regina Fjendbo, som havde svært ved at forstå, hvorfor Nadja Engsig pludselig fremstillede vægttab som en god ting.

- Problemet er, at du gerne vil være tykaktivist og snakke om, at tykke mennesker bliver behandlet dårligt. Men samtidig taler du ind i vægttab, og at det er godt at være tynd. Og man kan ikke gøre begge dele, sagde Regina Fjendbo og tilføjede:

- Enten styrker man normerne, og ellers forsøger man at nedbryde dem.

Regina Fjendbo forklarede samtidig, at hun ikke havde noget personligt imod Nadja Engsig. Men at hendes bekymring var, at Nadja Engsigs følgere ville få den opfattelse, at det er godt at spise lidt. Særligt folk med en spiseforstyrrelse i bagagen kunne blive tricket, mente hun.

Nadja Engsig forstod godt argumentet. Men hun holdt samtidig på, at når man har en krop på over 170 kilo, der ikke fungerer, må det være op til den enkelte at gøre noget ved det.

Regina Fjendbo og Nadja Engsig blev ikke enige den dag. Men det er også okay, har Nadja Engsig indset.

Ikke et quickfix og ikke for alle

I dag er det otte måneder siden, at Nadja Engsig blev opereret. Hun ved ikke, hvad hun vejer. Badevægten er nemlig for længst smidt ud.

Hun ved dog, at hun er gået ti størrelser ned i tøj. Og lægen sagde ved et kontrolbesøg på hospitalet, at hun havde smidt det, der svarede til to store, fyldte vandrerygsække.

- Min krop er på vej derhen, hvor jeg har større mobil frihed og livskvalitet, og det var dét, der var hele pointen med operationen, siger Nadja Engsig.

Alligevel mener hun ikke, at operationen er for alle, der ønsker at tabe sig. Slet ikke hvis man lider af en spiseforstyrrelse som BED.

- Det er ikke et quickfix. Det er allersidste skridt på en lang rejse, hvor det mentale hele tiden har været det vigtigste for mig. Havde jeg fået operationen før BED-behandlingen, var jeg gået ned psykisk, siger Nadja Engsig.

Indimellem kan det stadig føles som en voldsom rutsjetur, fordi kroppen hele tiden forandrer sig.

Som følge af operationen lider Nadja Engsig lige nu også af vitaminmangel i en grad, som gør, at hun er blevet tyndhåret. Hendes hud er også blevet løs flere steder. Når tiden er til det, vil hun gerne have det fjernet, så det ikke er i vejen.

Hun deler stadig nogle af sine tanker og følelser på Instagram. Men nogle ting holder hun også for sig selv i dag.

Når hun holder noget tilbage, skyldes det især, at hun frygter at blive anklaget for at bidrage til tykfobi. Alene fordi hun taler om eller viser, at hun er blevet tyndere.

- Jeg har selv været underlagt tykfobi hele mit liv. Så jeg vil ikke have, at andre skal føle, at de ikke er gode nok, fordi de ikke gør det samme som mig, siger Nadja Engsig.

Det er svært at tage det hensyn, når hun samtidig også gerne vil være 100 procent ærlig. Nogle gange lykkes det at ramme den gode balance, andre gange kan hun se, at hun skulle have formuleret sig anderledes.

- En vigtig pointe er nok også, at man ikke skal følge folk, der sætter dårlige tanker i gang hos en selv. Det har jeg i hvert fald selv lært, siger Nadja Engsig.

På Instagram hedder hun stadig "Nadjas nedtur". Ikke fordi hun føler, at hendes liv er en lang nedtur. Men fordi hun stadig har brug for at minde sig selv om, at hun netop har rykket sig fra det udgangspunkt, hvor hun konstant følte sig som en fiasko.

Dengang ville Nadja Engsig have fokuseret på tallet på badevægten og nærmest uanset resultatet have dunket sig selv i hovedet.

I dag forsøger hun at lade fortællingen om at blive mindre fylde mindst muligt. I stedet skal det handle om, at hun nu kan bevæge sig mere. Og så skal det handle om at tage magten over, hvordan hun selv synes, at hendes krop fungerer bedst.

- Jeg har levet et helt liv, hvor min tykke krop var genstand for andres forsøg på at ændre den. Nu er andres holdning til min krop ligegyldig – det er kun min egen, der betyder noget, siger Nadja Engsig.

Netop derfor er det eneste før/efter-billede af Nadja Engsig efter operationen beskåret ved kravebenet på Instagram.

På før-billedet er hendes blik tomt, og mundvigene vender nedad. På efter-billedet står hun med et selvsikkert smil og et glimt i øjnene, mens hun laver et rock and roll-håndtegn.

Billedet er Nadja Engsigs måde at tage magten over sin krop tilbage. Samtidig er det en påmindelse om, at det at tabe sig for hende begyndte med en forvandling i hovedet.

Og så kommer kroppen efter det.

Se hvordan det går Nadja Engsig under og efter operationen i 'Nadjas farvel til de 170 kilo'. Programmet sendes på TV 2 torsdag 29. april klokken 20. Begge programmer kan ses allerede nu på TV 2 PLAY.