Nul-skat, levende katte og voksen-rasleri: Her er historien bag fastelavn
Fastelavn går flere tusind år tilbage og har engang handlet om meget mere end børnekostumer og en slikfyldt tønde.
Prinsesseskørtet er puffet. Batman-musklerne pumpet. Fastelavnstønden pyntet.
Søndag den 3. marts er det fastelavn, og i dagene op til tager vuggestuer, børnehaver og skoler forsmag på den traditionsrige fastelavnsfest.
Men selv om fastelavn er en selvfølge i Danmark, er det de færreste, der tænker over, at festen engang indebar kattekonger, der slap for at betale skat, ægte tøndekatte og en kamp mellem sommer- og vinterudklædning.
Ifølge Lene Halskov Hansen, arkivar hos Dansk Folkemindesamling, har man fejret fastelavn i flere end 2000 år.
- Gennem tiderne har traditionen ændret sig, men det hele startede som en folkelig fest. Nu er det mest en børnetradition, men før i tiden var det en fest for flere generationer - og især en voksenfest, siger hun til TV 2.
Nul-skat til kattekonger
Traditionen med at slå katten af tønden stammer muligvis fra de hollændere, som kong Christian den 2. inviterede til Amager for at dyrke grøntsager for hoffet i 1500-tallet. Men traditionen kan også være endnu ældre.
Dronning Christine skrev nemlig i sin dagbog i 1508, at hun gav en pebling (en skoleelev, der læste latin, red.) en knippel, som han skulle ”drage til fastelavn” med.
Og mens man i dag putter slik og appelsiner i tønderne, var fyldet før i tiden levende katte.
- Katten repræsenterer det onde for både mennesker og dyr. Det onde skulle slås væk. I 1800-tallet blev de arme katte slået mere eller mindre i stykker, forklarer Lene Halskov Hansen og peger på, at tøndeslagning både var for børn og vokse.
Nu er det mest en børnetradition, men før i tiden var det en fest for flere generationer.
I gamle dage foregik tøndeslagningen til hest. Bønderne red mod tønden og forsøgte på skift at slå den ned - og der var meget at kæmpe om dengang. Kattekongen blev nemlig fritaget for at betale skat i et helt år.
Rasle var også for voksne
Når børnene på søndag går fra dør til dør på villavejene og synger ”Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have” er det også en tradition, der slår dybe rødder.
I Middelalderen år var ’rasling’ en fast del af festen, og i landsbyerne klædte indbyggerne sig ud og gik eller red rundt i starten eller slutningen af festlighederne.
- Man bankede på hos de forskellige huse og sang. Til gengæld fik man lidt penge eller mad til festen om aftenen, forklarer Lene Halskov Hansen.
Kamp mellem vinter og sommer
Fejringen og udklædningen går tilbage til langt før kristendommen, og her var festen en fejring af sommeren. Man klædte sig ud som sommer og vinter, og så kæmpede man mod hinanden for at markere et nyt år.
- Sommer vandt altid, men selvom man kendte udfaldet, sloges de, siger Lene Halskov Hansen.
Var man klædt ud som sommer, iførte man sig blade og grønne klæder, mens vinterudklædningen bestod i pels.
40 dages faste
Da kristendommen kom til, optog man flere folkelige traditioner i religionen.
- Kristendommen lokkede med folkelige traditioner for at få folk med på den nye tro. I stedet for at forbyde alting, så indlemmede man folketraditioner i det kirkelige liv, fortæller Lene Halskov Hansen.
Fastelavnen blev i kristen sammenhæng en markering af den 40 dage lange faste før påske. I fasten skulle man ikke sulte, men forberede sig på påskefesten og derfor spare på luksusvare som kød og æg.
Ligesom Jesus ifølge kristendommen skulle have opholdt sig i ørkenen, mens han forbedrede sig på den mission, der ente med Jesus’ korsfæstelse og senere opstandelse.
Og da fasten i 1536 blev afskaffet i forbindelse med Reformationen fortsatte fastelavnsfesten.
- Man kunne ikke afvikle fastelavnsfesten, fordi den er folketing, siger Lene Halskov Hansen.
