Tidligere drabschef ser dom som ny mulighed i fremtidige drabssager
Hanne Withs tidligere plejemor er glad for, at den 54-årige er kendt skyldig. Hun havde dog håbet på en strengere straf.
Københavns Byret har kendt den 54-årige slagter Henrik Krogh Rasmussen skyldig i drabet på Hanne With, som blev begået på Nørrebro tilbage i 1990.
Dommen lyder på 11 år og 6 måneders fængsel. Da den blev afsagt rystede Henrik Krogh Rasmussen på hovedet og kiggede ned i bordet.
Tidligere vicepolitiinspektør og drabschef ved Københavns Politi, Jens Møller, er ikke overrasket over, at Henrik Krogh Rasmussen er blevet dømt skyldig.
Det skyldes blandt andet et DNA-bevis koblet sammen med et fodaftryk, som med 100 procents sikkerhed viser, at den tiltalte har været på drabsstedet.
- Spørgsmålet var så, om hans forklaring om, at han ikke kunne huske, at han havde været på stedet, var nok til, at han kunne blive frikendt for drabet, siger Jens Møller til TV 2.
Ny metode
Det over 34 år gamle drab på Hanne With i en lejlighed i København har vist sig at blive en spektakulær sag for politiet.
Henrik Krog Rasmussen kom nemlig i politiets søgelys efter, at politiet indsamlede DNA-materiale fra hans søn.
Herved kunne de ved hjælp af ny teknologi finde frem til den 54-årige.
- Det er det, der er spektakulært. Hidtil har man kun kunnet finde en skyldig person, hvis personen selv var kendt i politiets DNA-register, siger Jens Møller.
Jens Møller fortæller, at man kan være helt sikker på, at de gamle DNA-spor peger på den rigtige gerningsmand, og derfor er det et fældende teknisk bevis.
Nu har man mulighed for også at søge slægtninge i registrene, og på den måde bliver det noget svære at skjule sig som gerningsmand
Det skyldes, at den profil, der er taget fra gerningsstedet sammenholdt med gerningsmandens DNA-profil, viser, at det med størst mulig sandsynlighed er den 54-årige, der har begået drabet.
- Når det bliver suppleret af, at han var soldat i København på det tidspunkt, og ydermere at hans eget barfodsaftryk sidder på noget linoleum på gerningsstedet, så er det faktuelt, at han har været på stedet, siger Jens Møller.
En ny mulighed
Jens Møller ser dommen over Henrik Krogh Rasmussen som en mulighed for at opklare fremtidige drabssager, også selvom gerningsmanden ikke er kendt i politiets register i forvejen.
- Nu har man mulighed for også at søge slægtninge i registrene, og på den måde bliver det noget svære at skjule sig som gerningsmand.
Ud over at sagen sætter en retning for politiets arbejde med DNA-materiale i fremtidige sager, så er dommen over den 54-årige også med til at sætte det endelige punktum for familien.
De har nu har fået vished over, hvad der skete med den dengang 23-årige Hanne With, mener Jens Møller.
- Så kan de forholde sig til alene det, at de har mistet en nær og på den måde få afsluttet sorgbearbejdelsen og for alvor komme videre i deres liv.
Det er Hanne Withs tidligere plejemor, Bitten Weis, enig i.
- Jeg synes, det er godt, han er blevet fundet. Når man har dræbt et andet menneske, fortjener man en straf uanset hvor mange år, der er gået, siger hun til TV 2.
Bitten Weis havde håbet på, at straffen havde været højere end 12 år på grund af mordets brutalitet, fortæller hun.
Anklageren i sagen, Søren Harbo, sagde da også i sin procedure i retten, at den nu skyldige burde have 12 års fængsel.
Forsvarer Mette Grith Stage argumenterede dog for, at straffen kun skulle lyde på ti års fængsel. Begrundelsen var, at den 54-årige har holdt sig fri fra kriminalitet i næsten 30 år.
Efter dommen på 11 år og 6 måneder fortalte Mette Grith Stage i retten, at de vil påkalde sig betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes.