Vi bliver ældre - uden at få det bedre

Danskerne bliver ældre. Men de bliver ikke bedre, sundere eller stærkere.

Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Her har man sat sig for at tegne en såkaldt ældreprofil af Danmark og danskerne. Og selv om det generelle billede af befolkningen over 65 år er godt, og middellevetiden stiger, viser rapporten også, at det ikke er gået fremad med de ældres helbred i årene fra 2010-2017.

Mere kvalitet og forebyggelse

Det bekymrer styrelsen, som opfordrer til, at der kommer mere fokus på kvaliteten af de ekstra leveår og flere tilbud om forebyggelse til de ældre.

- Vi havde gerne set, at helbredet var fulgt med det faktum, at danskerne bliver ældre, siger Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Ikke nok med, at danskerne bliver ældre. Der bliver også flere i flokken.

Mens der i 2018 er 1,116 million danskere over 65 år, fortæller en fremskrivning af tallene, at der vil være 1,566 million danskere i 2050. Altså en lille halv million flere i ældrekategorien. Og det vil både kunne ses og mærkes.

- Det vil både få betydning for samfundsøkonomien, men det vil også få konsekvenser for den enkelte, hvis helbredet ikke er i orden. Det betyder, at der vil være flere år med behov for pleje og behandling, siger Mads Biering la Cour.

Store udfordringer forude

Regeringen har via satspuljerne afsat 165 millioner, der skal styrke det gode ældreliv med forebyggelse, som det hedder i hensigtserklæringen.

Det er tanken, at penge fra satspuljerne skal styrke tilbud og initiativer rettet mod ældre. Men spørger man i Ældresagen, er der store udfordringer forude.

- Det her er en torpedo under begrebet sund aldring, for man havde forventet, at et bedre helbred ville medføre besparelser på ældreområdet, men tallene her viser jo, at det ikke er tilfældet. Det er en udvikling, som i høj grad udfordrer sundhedsreformen, for som udviklingen ser ud, vil antallet af demente stige fra 90.000 til 125.000 over de næste ti år, siger direktør Bjarne Hastrup, der venter en voldsom stigning i efterspørgslen på plejehjemspladser. Og ikke mindst varme hænder.

- Man kan ikke både pålægge kommunerne nye opgaver i forhold til de ældre som at skabe bedring på sundhedsområdet samtidig med, at der venter samfundet en kæmpe plejeopgave, advarer Hastrup.

Skal sætte flere penge af

Ældreordfører Jeppe Jakobsen fra DF vil have flere penge til en forbyggende indsats med henblik på at styrke en sund alderdom.

- Vi kommer til at sætte flere penge af både til ældreomsorgen men også til at få skabt nogle retningslinier for en forebyggende indsats.

Sundhedsstyrelsens rapport peger på forebyggende indsatser som nøglen til et bedre helbred for en gruppe på 20 procent af borgerne over 65 år. Det er en gruppe, som ifølge rapporten godt ved, hvad sund livsstil er. Men som ikke kan eller ønsker at efterleve det.

Det er med andre ord borgere, som ikke får motion nok, spiser forkert og for fedt, der fortsat ryger, og som drikker en sjat eller fem over Sundhedsstyrelsens anbefaling på syv genstande om ugen.

Kunne have stået værre til

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby er knap så pessimistisk på vegne af de aldrende danskere. Hun advarer imod at tolke tallene for negativt. Og så at sige kalde glasset for halvt fuldt.

- Man kunne med lige så stor ret konkludere, at det kunne have stået meget værre til, hvis kommunerne ikke havde gjort så meget, som de allerede gør. Det er netop en styrkelse af kommunernes arbejde i det nære sundhedsvæsen, vi vil opnå med sundhedsreformen, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby i en mail til Berlingske.

Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen, står de ældre stille på sundhedsfronten.  Rapporten ved navn »Ældres sundhed og trivsel 2019« er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelser fra 1994-2017, de nationale sundhedsprofiler fra 2010-2017 samt udvalgte registre.