16 og 17-årig kræves fængslet efter vold lige foran politigården

En 16-årig og en 17-årig dreng fremstilles klokken 12.30 i grundlovsforhør

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Google Street View

Opdatering: De to unge mænd blev varetægtsfængslet til 19. maj på en ungdomsinstitution. 

To unge mænd var på en mindre voldsturné tidligt lørdag morgen i det centrale Aarhus.

Politiet blev opmærksomme på sagen, da en ung mand ringede på døren foran politigården i Aarhus.

- Der kom to unge hen til ham, og af en eller anden grund opstår der en uoverensstemmelse, der gør, at de udøver vold imod ham. Vi har det på video, for det er lige ude foran politigården, siger vagtchef Bo Christensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Det viser sig, at de to unge passer på beskrivelsen af en sag fra Fiskergade i Aarhus begået kun 12 minutter før – nemlig klokken 06.08 om morgenen.

- Der lå to personer og sov i en bil, og så begynder de to unge, som vi vurderer er de samme to, at slå og sparke på bilen. Da de to i bilen kommer ud, bliver den ene tildelt slag, og de forsøger også at stjæle bilen. For at det ikke skal være løgn, er der også en af de unge, der stjæler en pakke cigaretter, så de er også sigtet for hærværk, tyveri og forsøg på brugstyveri, siger vagtchefen.

Der er ingen af de forurettede, der er kommet alvorligt til skade.

Den 16-årige og den 17-årige fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus klokken 12.30.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her