Beredskabsstyrelsen rykket ud til universitet - flere har fået det skidt
Politiet er tirsdag morgen til stede i området nær Aarhus Universitet med flere patruljer efter anmeldelse.
Politiet er tirsdag morgen til stede i området omkring Aarhus Universitet. Her undersøger det et mistænkeligt forhold.
- Vi er lige nu ved at afspærre en del af Aarhus Universitet omkring biblioteket, da flere personer har fået det skidt med samme symptomer. Beredskabsstyrelsens eksperter, HAZMAT, skal nu undersøge om mulig kemisk reaktion, skriver politiets vagtchef på det sociale medie X.
Ved du noget?
Kender du noget til sagen? Så hører TV2 Østjylland gerne fra dig på tip@tv2oj.dk eller her:
Tip osPolitiet fik anmeldelsen omkring klokken tre natten til tirsdag og er tirsdag morgen til stede i området omkring universitet med flere patruljer.
- Vi fik anmeldelsen omkring klokken 3, men jeg kan ikke sige noget om, hvem der anmeldte forholdet eller lignende. Kun at vi er til stede deroppe og har været det i nogle timer. Der er også andre myndigheder på stedet, siger vagtchef Peter Andersen til TV2 Østjylland.
Han oplyser også, at den del af området omkring biblioteket er afspærret, mens der arbejdes på stedet.
Kemisk beredskab på pletten
HaZMat er Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab. HaZMat står for Hazardous Materials - farlige materialer.
Ifølge Beredskabsstyrelsens hjemmeside består et HaZMat-hold af specialuddannede personer fra Beredskabsstyrelsen og kemikere fra styrelsens kemiske beredskab.
Holdene kan med mobilt udstyr identificere kemiske stoffer.
Østjyllands Brandvæsen oplyser til TV2 Østjylland, at det også er til stede med flere styrker ved universitetet, men at brandvæsnet ikke kan udtale sig om sagen, da der er nedsat lokal beredskabsstab (LSB) og henviser til politiet.
Lokal beredskabsstab 'varetager tværgående koordination og samarbejde ved ekstraordinære hændelser og større planlagte begivenheder inden for politikredsens område.'
Ekspertberedskab rykker ud med kort varsel
HAZMAT-beredskabet hører under Beredskabsstyrelsen og kan rykke ud over alt i landet med kort varsel.
Gruppen kan blandt andet:
arbejde I miljøer med farlige kemiske stoffer
spore for kemiske stoffer
identificere kemiske stoffer
udtage prøver I områder med direkte kontakt med
farlige kemiske stoffer
sikre spor og informationer fra gerningssteder
foretage indledende radiologisk måling i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse
Kilde: Beredskabsstyrelsen
TV2 Østjylland dækker sagen løbende - følg med i vores liveblog herunder:
Spørgsmål eller kommentar? Skriv til os!