Forskere advarer mod udbredt gruppe af fødevarer

De kommer snigende ned i vores indkøbskurve, uden at vi tænker over faren. Men de kan være kilde til alvorlige sygdomme.

Sådan lyder advarslen fra en stribe forskere i Politiken. De er gået til angreb på udbredelsen af det, man i forskersproget kalder ultraforarbejdede fødevarer.

For den slags mad øger risikoen for at få flere alvorlige sygdomme.

En af de førende forskere på området er Anne Tjønneland, der er overlæge hos Kræftens Bekæmpelse.

- Det er alle de her sygdomme, vi kæmper med i Vesten: Diabetes, hjerte-karsygdomme, nogle kræftformer og ikke mindst fedmeepidemi. Det er et område, hvor der er rigtig meget forskning for tiden, fortæller hun i et interview med TV 2.

5-reglen kan afsløre farlig mad

Pointen er altså, at vi skal begynde at kigge lidt mere på det, der står med småt på vores fødevarer. Altså de varedeklarationer, som i de senere år er blevet skrevet med mindre og mindre bogstavtyper, men som kan indeholde mange faresignaler.

- En god regel er at se på, om der er flere eller færre end fem ingredienser. Er der færre, så er varen fin. Men er der flere end fem, så skal man gå ind og læse, om der er noget, man ikke forstår, siger Anne Tjønneland.

Begrebet ultraforarbejdede fødevarer er blevet mere og mere udbredt i de senere år.

Og der er god grund til at være på vagt, siger forskerne.

- Man er nødt til at kigge i ingredienslisten og se, hvad der er gjort ved denne her fødevare? Er maden fuldstændig findelt? For så er det en fødevare, som kroppen ikke kan genkende som det, den oprindeligt var, siger Anne Tjønneland.

Forskeren understreger, at hun ikke er imod al mad, der har været gennem industriens hænder. Maden må bare ikke være for forarbejdet, understreger Anne Tjønneland, som til interviewet med TV 2 havde medbragt sorte bønner og sardiner – i begge tilfælde på dåse – som eksempler på acceptabel mad.

- Vi kan sagtens finde gode varer i supermarkedet. Eksempelvis de her sorte bønner. De er kogt og lagt i lage. Men der er stadig intakte bønner i. De er ikke blevet findelt, og der er ikke tilsat emulgatorer eller farvestoffer, forklarer hun.

Hvad der derimod ikke er godt, er sodavand og chips. Slik bør vi i almindelighed heller ikke spise. Det samme gælder langtidsholdbare færdigretter.

Mere overraskende er det måske, at også veggieprodukter herunder visse typer plantedrikke får en løftet pegefinger fra nogle forskere.

Begyndte for 50 år siden

I 1970'erne begyndte varedeklarationer at blive udbredte på mange fødevareemballager. Siden holdt begrebet e-numre sit indtog. Sidstnævnte beskriver tilsætningsstoffer, som er så vanskelige at forklare, at de har fået deres eget kodesprog, altså et E og en talkode bagefter.

Men der er ifølge forskerne stadig god grund til at fastholde fokus på, hvad varerne indeholder, hvis man vil undgå sygdomme.

- Når vi spiser de ultraforarbejdede fødevarer, så går det ind og påvirker vores energiomsætning, og nogle af de her stoffer går ind og påvirker vores bakteriesammensætning i tarmen på en negativ måde, siger Anne Tjønneland.