Jacob Bundsgaard vil hjælpe de arbejdsløse i 2017

Den aarhusianske borgmester Jacob Bundsgaard talte om mål for 2017

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), fortalte i dag, søndag, om, hvad han vil arbejde for i 2017.

2017 er ikke bare et Kulturhovedstadsår for Aarhus’ politikere. Det er også i år, at det er kommunalvalg, og Jacob Bundsgaard mener, at det vigtigt at arbejde for aarhusianernes tryghed, hvis aarhusianerne igen skal sætte deres kryds ved den nuværende borgmester.

- Jeg tror det handler meget om, at sikre gode muligheder og tryghed for aarhusianerne. Det gør man jo ved at gøre Aarhus til en endnu bedre by, siger Jacob Bundsgaard.

Et af de områder, der kan sikre tryghed for indbyggerne, er beskæftigelse. Og lige netop det vil Jacob Bundsgaard arbejde på.

- Jeg synes i hvert fald, at det er noget af det, vi bør arbejde meget på at realisere. Jeg ved godt, at ledigheden i forvejen er relativt lav, både i Aarhus og resten af Danmark. Men jeg synes stadigvæk, at nogen af dem, der ikke har fået chancen for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, skal have det i 2017, siger Jacob Bundsgaard.

En by i forandring
Hvert år bliver aarhusianerne flere og flere, det skaber stor udvikling i byen. Men Aarhus skal huske at bevare sin identitet på trods af forandringerne, mener borgmesteren.

- Det er en by, der forandrer sig rigtig meget, fordi Aarhus er en by som mange gerne vil bo i, og mange flytter til. Jeg tror i 2016, der blev vi over 5.000 flere aarhusianere, så der sker rigtig mange forandringer, og der skal man også huske at holde fast i vores historiske identitet, siger Jacob Bundsgaard.

TV 2 | ØSTJYLLAND interviewer borgmestrene i de tre største østjyske kommuner, Aarhus, Randers og Silkeborg, om deres mål i 2017. Du kan se interviewet med Jacob Bundsgaard øverst i artiklen

Herunder kan du se interviewet med Silkeborgs borgmester, Steen Vindum (V): 

 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her