Klub gav lille Dorthe en brun cykel: Nu vil hun selv hjælpe andre
Da Dorthe som stor pige i 1977 fik en brun cykel af nogle rare damer, lovede hun sig selv, at hun også ville gøre noget godt, når hun blev voksen
Dorthe Andersen har aldrig glemt, da hun som 13-årig fik en ny cykel.
- Det var en brun SCO cykel, og det var så stort, husker hun.
Aarhus Soroptimistklub
Klubben har eksisteret i 81 år.
Klubbens formål er at hjælpe kvinder og børn i ind- og udland.
Der er 57 soroptimistklubber i Danmark, og på verdensplan er der 3.000 klubber fordelt på 130 lande.
Cyklen var betalt af medlemmer fra Aarhus Soroptimistklub, som i ti år havde hjulpet Dorthes mor, Grethe Olsen, med penge og indbo til lejligheden i Viby, hvor moderen boede med Dorthe og hendes lillesøster.
Den brune cykel gjorde så stort et indtryk på Dorthe, at hun dengang besluttede, at når hun blev stor, ville hun også være medlem af Aarhus Soroptimistklub. Kort før jul blev hun optaget som medlem af kvindeklubben og opfyldte dermed det 40 år gamle løfte til sig selv.
Moderen tog sit eget liv
Dorthes tidlige barndom var præget af fattigdom og usikkerhed med en mor, der havde det hårdt.
Hun var som bare 12-årig kommet til Danmark fra Grønland, fordi hun havde tuberkulose. Hun lå på sanatorium i Juelsminde i seks år og kom sig aldrig rigtig over sin sygdom, hun havde konstante smerter og blev flere gange opereret.
- Min mor var utrolig dygtig til håndarbejde, og jeg har fået at vide, at hun var en god pædagog over for mig og min lillesøster, men hun havde et hårdt liv, fortæller Dorthe Andersen.
Moderen så aldrig mere Grønland og følte sig splittet mellem sit fødeland og Danmark. Hendes drøm var at blive børnehavelærer, men som alenemor til to magtede hun ikke at gennemføre uddannelsen. Kort tid før Dorthes konfirmation tog moderen sit eget liv.
Lillesøsteren døde også
Dorthes lillesøster blev voldsomt påvirket af moderens død og døde selv i en ung alder efter et liv med alt for meget alkohol, mens Dorthe i dag som 54-årig selv kan se tilbage på et kærligt og godt liv. Hun har fået tre børn, der alle klarer sig godt, hun har fået en uddannelse og har i de sidste 12 år arbejdet hos Vestas som teknisk kontrollant.
Jeg har været manges datter.
- Skønne mennesker hjalp mig som barn og også senere, siger Dorthe, når hun skal forklare, hvorfor hun blev mønsterbryder.
Det er fantastisk
For Hanne Jensbo, der i dag er medlem af Aarhus Soroptimistklub, er det livsbekræftende at høre Dorthes historie:
Tænk hvor medlemmerne fra dengang ville have glædet sig, hvis de vidste, at Dorthe har klaret sig så godt og i dag selv er medlem.
- Tænk hvor medlemmerne fra dengang ville have glædet sig, hvis de vidste, at Dorthe har klaret sig så godt og i dag selv er medlem, siger hun og tilføjer:
- Klubben hjalp Dorthes lille familie med støtte og moralsk opbakning, og det er lige præcis det, vi arbejder med i dag over hele verden, men det er jo ikke altid, at vi når at se effekten af det, vi gør. Nu kommer Dorthe her så mange år senere og er nu selv medlem og vil kunne hjælpe andre, det er da fantastisk!
Dorthe var manges datter
- Jeg har været manges datter, siger Dorthe og remser op: Forstanderparret Ovesen fra Ask Højskole, præsteparret fra Nørup, hvis døtre hun stadig betragter som sine søskende, den samiske kvinde, der var gift med forfatteren Vagn Lundby, som skrev om Grønland, plejeforældrene, som tog over efter moderens død, og så var der damerne fra Aarhus Soroptimistklub, der hver måned i ti år gav 100 kroner til moderen og 1000 kr. om året til Dorthe og hendes lillesøster.
Alle disse voksne var med til at holde Dorthe på ret kurs. Sin far mødte hun først som voksen, han var dansker men boede det meste af sit liv i Grønland.
- Det sværeste i dag er, at jeg er meget alene om minderne. Familie og venner kender ikke alle de mennesker, der hjalp mig og har deres store andel i, at det er gået mig godt, siger Dorthe Andersen, der nu glæder sig til at være et aktivt medlem af Aarhus Soroptimistklub.
