Nu er det afgjort: Landmænd har fået sprøjteforbud
Miljø- og Fødevareklagenævnet har givet Aarhus Kommune tilladelse til, at landmænd må forbydes at sprøjte med godkendte giftmidler ved vandboringer.
De fleste danskere er enige om, at vi vil have rent drikkevand ud af hanerne. Men når det kommer til, hvordan vi sikrer dét, deles vandene.
Det er blandt andet sket mellem Aarhus Kommune og en række landmænd, som har haft en årelang strid om, hvordan der passes allerbedst på drikkevandet.
Nu er striden slut. Onsdag fik Aarhus Kommune nemlig medhold fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det betyder, at kommunen nu må gøre det ulovligt for landmænd at sprøjte marker tæt ved vandboringer.
- Det er vi rigtig glade ved som vandværk. Så har vi mulighed for at sikre vores grundvand mod pesticider, siger Anders Kaa, der er driftsleder på Malling Vandværk.
Jeg er selvfølgelig dybt skuffet over den afgørelse, som er kommet, men jeg er ikke forbavset. Folkedomstolen har dømt mig.
Forbuddet gælder på flere marker syd for Aarhus i Beder, Mårslet og Malling. På disse marker er risikoen for, at grundvandet er så forurenet, at det ikke længere kan anvendes som drikkevand, for høj.
Derfor har landmændene nu fået forbud mod at sprøjte på markerne, selvom deres sprøjtemidler er godkendte.
Landmand: - Jeg er dybt skuffet
Én af de landmænd, der har været i strid med kommunen i årevis, er Jens Anker Bøje. Nu må han dog erkende, at Aarhus kommune havde retten på sin side, da den tidligere udstedte sprøjteforbud i Beder, Malling og Mårslet.
- Jeg er selvfølgelig dybt skuffet over den afgørelse, som er kommet, men jeg er ikke forbavset. Folkedomstolen har dømt mig. De vil have rent drikkevand, og det vil jeg også, men det er præmissen, jeg er utilfreds med, siger Jens Anker Bøje til TV2 ØSTJYLLAND.
30 andre landmænd i området har allerede indgået frivillige aftaler om sprøjtestop, men Jens Anker Bøje og otte andre landmænd nægtede.
Manglende kompensation
I kompensation får landmændene 50.000 kroner per hektar, men det mener Jens Anker Bøje er for useriøst. Derfor vil han nu gå til Domstolen sammen med de otte andre, utilfredse landmænd.
- Det er alt for lavt. Jeg vil bede kommunen om at redegøre for, hvordan de er kommet frem til de 50.000 kroner per hektar. Jeg føler ikke, det er mig, der skal betale for sikringen af drikkevandet, siger Jens Anker Bøje.
Den holdning står han ikke alene med. Selvom afgørelsen er faldet ud til Aarhus Kommunes fordel, diskuterer de nemlig på Aarhus Rådhus, om kompensationen til landmændene er høj nok.
- Det er noget, vi har kæmpet for i mange år, og nu har vi Miljø og Fødevareklagenævnets ord for, at vi som politikere her i Aarhus har ret til at beskytte vores grundvand mod sprøjtegift, siger Louise Lindskrog (S), der er medlem af Miljøudvalget i Aarhus Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun suppleres af Bünyamin Simsek (V), der er teknisk rådmand i Aarhus Kommune:
- Hvis man giver den rette kompensation i forhold til det tab landmændene har, så er det jo en god måde at gøre det på. Så vi synes, at påbuddene er ganske fine, men der mangler en kompensationen i forhold til landmændene, siger Bünyamin Simsek.
Afgørelse kan få stor betydning
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse kan få meget stor betydning i fremtiden.
Sådan lyder det fra flere eksperter, som TV2 ØSTJYLLAND har talt med tirsdag.
Én af dem er seniorkonsulenten Claus Vangsgård, som arbejder med vand og spildevand hos interesseorganisationen Danva.
- Det betyder, at vi i Danmark nu kan gå ud og indføre en indsatsplan alle steder og gennemføre foranstaltningerne med sprøjtestop de steder, hvor man finder, at det er nødvendigt, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
