Pinlige idrætsforhold: - Modstanderne griner af vores bane

For at ketcheren kan svinges, man kan iføre sig badehætten eller kaste med bolden, så skal der være de rette faciliteter.

Og der er stor forskel på, hvor mange penge de enkelte kommuner bruger på idræt pr. borger.

Silkeborg Kommune er dem der bruger flest penge med 1.133 kr. pr. borger pr. år i perioden 2012-2016.

En af de foreninger, der nyder godt af økonomisk støtte, er Silkeborg Svømmeklub.

- Hvis vi ikke havde økonomisk opbakning, så var der kun svømmerne til at betale, og det ville give nogle meget høje kontingent-stigninger, som nogle personer måske ikke kunne klare, siger formand i Silkeborg Svømmeklub, Stig Bock til TV2 ØSTJYLLAND.

Silkeborg Svømmeklub nyder særlig godt af det aktivitetsbidrag, kommunen giver pr. medlem under 18 år. Det er nemlig hele 1.800 ud af 2.000 vandglade medlemmer, der endnu ikke er trådt ind i de voksnes rækker. For få år siden byggede man et klubhus, som dagligt bruges af medlemmerne til blandt andet lektielæsning.

- Kommunen betaler 65 procent af alle vores udgifter til klubhuset. Havde de ikke gjort det, havde vi ikke haft et sted, hvor svømmerne kan være før og efter de træner, siger Stig Bock.

  Det er en klar prioritering fra politikkerne i Silkeborg Kommune, at man gerne vil skabe gode rammer om idrætten.

- Vi ved hvor meget man skal røre sig i løbet af en uge for at holde sig sund og rask. Derudover er der også et socialt aspekt i det. Man kommer ud og møder nogle andre mennesker, og man får et rigtig godt socialt liv i vores foreninger, siger formand i idrætsudvalget i Silkeborg Kommune, Gitte Willumsen (V), til TV2 ØSTJYLLAND.

Silkeborg Kommune oplever befolkningstilvækst, så der skal flere idrætsanlæg til.

- Vi laver flere, fordi vi bliver flere borgere i vores kommune, og idrætsfaciliteterne skal udvikles, hvis vi vil følge med og holde det samme niveau, siger Gitte Willumsen.

Elendig bane

En af de kommuner, hvor der bliver brugt færrest penge på idræt, er i Aarhus.

Marselisborg Hockey Klub har i mere end 20 år forsøgt at få adgang til en kunstgræsbane uden held.

Hockey skal spilles på kunstgræs, da det kræver en helt jævn overflade.

- Vi er den næststørste by, men eneste klub i Danmark der ikke har en kunstgræsbane. Vores vilkår er elendige og forringede. Med det græs her kan vi ikke få det optimale ud af vores teknik, fortæller Mohammed Hubeishy fra Marselisborg Hockey Klub til TV2 ØSTJYLLAND.

Hockey-spillerne er egentlig ikke så utilfreds med de beløb der overordnet bliver afsat til idræt.

Deres kritik går på, at det simpelthen er for svært for de små foreninger at få del i gildet.

- Kommunen stiller faktisk et fint klubhus og nogle gode faciliteter til rådighed, og det er rigtig dejligt. Problemet er den måde, som politikkerne fordeler idrætsmidlerne på her i Aarhus, siger Mohammed Hubeishy.

I Marselisborg Hockey Klub ønsker de sig mest af alt, at politikkerne stiller krav til klubber med kunstgræsbaner om, at andre mindre klubber også skal kunne leje sig ind. Det er en ordning, man ser i mange andre kommuner.

Mohammed Hubeishy og klubkammeraterne har været i dialog med flere fodboldklubber om leje af kunstgræsbane. Klubberne er dog ikke interesserede i at der skal være andet end fodboldstreger på banerne. Så selvom det kunne virke som et perfekt ægteskab mellem de to sportsgrene, er det aldrig blevet til noget.

- Vi spiller typisk fra april til oktober udenfor, og der har vi brug for vores kunstgræsbane. Fodboldklubberne har det modsat, forklarer Mohammed Hubeishy.

At der bruges færre penge på idræt i Aarhus Kommune end andre steder er heller ikke det største problem i følge Henrik Brandt, der er direktør for Idrættens Analyseinstitut.

Du kan høre både ham og rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R) diskutere idrætspolitik i aften, når de gæster vores studie i 19:30-nyhederne.

Øverst i artiklen kan du se et indslag om Marselisborg Hockey Klubs jagt på en kunstgræsbane