Psykolog: Dømte i børnesager overlades til sig selv efter dom
Red Barnet mener, at nyt udspil ikke går langt nok i forhold til at hjælpe gerningsmændene efter dom
Der er mange fine takter i regeringens nye udspil mod personer, der er dømt for seksuelle overgreb mod børn.
Men der er slet ikke nok fokus på, hvordan man håndterer den hårdeste kerne af dømte, når de atter er på fri fod.
Det mener Kuno Sørensen, der er chefpsykolog ved Red Barnet.
vi ved, at flere af de, der har begået overgreb, kan have et nærmest livslangt behov for hjælpe- og støttesamtaler, som sikrer, at de holder sig på den dydige sti.
- Der er for lidt fokus på støtte og hjælp til de her personer, når de har udstået deres straf. De skal jo helst leve et liv videre uden at begå overgreb, og det giver det her udspil ikke et bud på, siger han.
Forslaget lægger op til, at den dømte accepterer at overholde en række vilkår om fortsat psykologisk og sexologisk behandling i prøvetiden, der som udgangspunkt er to år.
Men det er ifølge Kuno Sørensen for kort tid.
- Det er fint med to år. Men vi ved, at flere af de, der har begået overgreb, kan have et nærmest livslangt behov for hjælpe- og støttesamtaler, som sikrer, at de holder sig på den dydige sti.
I forslaget fremlægger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) syv initiativer, som omfatter hårdere kontrol med personer, der har forbud mod eksempelvis socialt samvær med børn.
Ministeren vil give politiet ret til at foretage uanmeldte kontrolbesøg i hjemmet og kontroller den dømtes computer og telefon for at se, om forbuddene bliver overholdt.
Forbuddene kan gælde på enten ubestemt tid eller i en periode på nogle år, efter at en person har udstået sin straf.
Kommer efter Bedersagen
Udspillet kommer efter TV2 ØSTJYLLANDs afsløring i februar af, hvordan pædagogmedhjælperen, Martin Svejgaard, i 2007 forbrød sig mod i alt 13 børnehavebørn i en børnehave i Beder.
Under afsoningen skiftede han navn, og da han blev løsladt, flyttede han til en ny landsdel og gentog sin forbrydelse. Denne gang mod to små piger i nabokvarteret, der var otte og tre år, da overgrebene begyndte.
For selvom Morten Bundgaard, som han kom til at hedde, havde forbud mod at have med børn at gøre, var der ingen der holdt øje med, om forbuddet blev overholdt.
På baggrund af afsløringen nedsatte justitsminister Søren Pape Poulsen en arbejdsgruppe bestående af Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen. Tilsammen skulle de komme med et udspil til lovpakken, der altså nu er på trapperne, otte måneder senere.
- Lovpakken kommer som en forlængelse af den såkaldte Bedersag, der jo viste, at det har forfærdelige omkostninger, når en pædofil går ud og gentager sine handlinger. De stramninger som pakken indeholder, er jeg fuld overbevist om, vil virke præventivt, siger Britt Bager.
Lovforslaget
I lovpakken er der syv hovedpunkter. Tre af dem fremhæver politikerne bag forslaget selv. De er som følgende:
- Flere forbud mod pædofilidømtes samvær med børn. Konkret skal det ske ved at domstolene skal meddele forbud, når der er fare for, at den dømte vil begå nye seksualforbrydelser.
- Politiet skal orienteres, når pædofilidømte prøveløslades og løslades. Herunder skal oplysninger om deres bopæl og eventuelt flytning videregives mellem politikredsene.
- Nye redskaber til politiet, som skal have mulighed for at videregive oplysninger om pædofilidømtes påbud til eksempelvis idrætshaller og svømmehaller. Samtidig kan de komme på uanmeldt besøg i de dømtes privatbolig og få adgang til dennes computer uden en dommerkendelse.
