Terma følger Mars-eventyr tæt: Det bliver kæmpe stort
Onsdag begynder rumsonden Schiaparelli - med østjysk islæt - jagten på liv på Mars
Onsdag er en stor dag for teknologivirksomheden Terma med hovedsæde i Lystrup i Aarhus.
Her til eftermiddag lander et rumfartøj efter syv måneders rejse og 56 millioner kilometer efter planen på Mars, og Terma står blandt andet bag udstyr til landingsmondulet. Det drejer sig om en kombineret strømforsyning og sensorpakke, der skal udføre målinger under landingsprocessen.
Med en hastighed på 21.000 kilometer i timen ventes fartøjet, der er sendt afsted af Det Europæiske Rumagentur (ESA), at brage ind i Mars' atmosfære klokken 16.42 dansk tid, og seks minutter senere lander rumsonden Schiaparelli så på Mars' overflade, om alt går vel.
Og det vil blive fulgt tæt hos østjyske Terma.
- Det bliver kæmpe stort. Vi er rigtig spændte på det. Vi har arbejdet med det her siden 2011, og det her er kronen på værket i dag, og det skal simpelthen lykkes, siger Kim Plauborg, afdelingschef for rumelektronik hos Terma.
Termas enhed kontrollerer de mekanismer, som udfører landingsprocessen og indsamler data om, hvordan landingen er forløbet. Derudover leverer den blandt andet strøm og foretager målinger.
- Vi har ventet længe. Der er langt mange kræfter i at udvikle det her produkt, så vi er spædte på, om det så også lykkes, og vi vil følge med og forhåbentlig se, at der bliver transmitteret data tilbage her sidst på eftermiddagen eller lidt ud på aftenen, så vi kan se, at det faktisk er lykkes, siger Kim Plauborg.
Formålet med turen denne gang er blandt andet at undersøge, om den metangas, der er på Mars, er tegn på, at der også er eller har været liv på planeten.
Schiaparelli er en del af det europæisk-russiske ExoMars-program. Hvis landingen lykkes, vil næste led i ekspeditionen være klar til at blive iværksat i 2020.
Til den tid vil endnu et rumfartøj blive sendt afsted - denne gang lastet med en robotbil, der skal til Mars for bore dybt ned i planetens overfalde for her at lede efter tegn på liv.
Læs også:
Men det kræver, at Schiaparelli onsdag ikke laver en såkaldt "heroisk fiasko", som det var tilfældet med det britiske Beagle 2-fartøj. Her mistede man i 2003 kontakt med fartøjet, efter at det ellers var nået hele vejen ned på overfladen af Mars.
Både amerikanerne og russerne har tidligere foretaget succesfulde landinger på Mars.
I videoen øverst på siden kan du se interviewet med Kim Plauborg, og herunder kan du se fakta om rumekspeditionen.
FAKTA
Syv måneders rejse mod Mars kulminerer forhåbentligt onsdag eftermiddag med en landing på den røde planet.
Et landingsfartøj er på vej til at blive det første europæiske rumfartøj, der foretager en succesfuld landing på planeten Mars.
Landingsfartøjet blev søndag adskilt fra en satellit og er nu på vej mod Mars, hvor det efter planen skal lande onsdag klokken cirka 16.48.
- Rumfartøjet har været syv måneder om at komme til Mars.
- Det bestod af to dele: En satellit og et landingsmodul.
- De to dele blev adskilt søndag eftermiddag.
- Landingsfartøjet hedder Schiaparelli. Det er opkaldt efter den italienske astronom Giovanni Schiaparelli, der
i 1877 begyndte at kortlægge Mars' topografi.
- Landingsmodulet er udviklet med det ene formål at udvikle europæisk teknologi, der kan lande på Mars.
- Landingsmodulet skal lande på planeten onsdag 19. oktober klokken 16.48, seks minutter efter at det er brudt gennem Mars' atmosfære.
- Landingsfartøjet skal bremse sin hastighed ved hjælp af et varmeskjold og
