Folk græder og siger tak: - Men det er mig som skal takke?
Den seneste uge har Nataliia Litvinkovic fået flere krammere og kærlighed end i hendes første 15 år i Danmark tilsammen. Hun vil gerne takke alle, som hjælper.
Nataliia Litvinkovic kan opremse alle de ting, som er sendt i flyttebiler fra hendes hjem i Grenaa til Ukraine.
Tilbage står hun med sin frygt for krigen, men også med en ny følelse af sammenhold med sine naboer, sit område og hele Danmark.
- Jeg prøver at sige tak til dem, som kommer og afleverer soveposer og smertestillende medicin, men de bryder sammen. De græder, krammer mig og siger tak til mig, siger Nataliia Litvinkovic.
Hun kom til Danmark fra Ukraine for 15 år siden som landbrugspraktikant.
Sammenhold i en trist situation
Siden har hun fundet sin mand i Danmark, uddannet sig til økonomiassistent, fået børn og en villa.
- Det er ikke så lang tid siden, vi flyttede til Grenaa. Indtil sidste uge kendte jeg ikke så mange naboer på vejen, siger Nataliia Litvinkovic og fortsætter:
- Men nu kender jeg mange, som kommer forbi og snakker, og det er fantastisk midt i alt det triste.
Hun har igennem årene hørt mange danskere sige, at danskerne er kolde mennesker, som er svære at komme ind på.
Den opfattelse deler hun ikke. Den seneste uge overgår alt, hvad hun har oplevet af følelser i det offentlige rum igennem hende 15 år i landet.
På en uge har jeg set flere mennesker græde, end jeg har set i de første 15 år i landet.
- På en uge har jeg set flere mennesker græde, end jeg har set i de første 15 år i landet. De siger tak til mig, fordi jeg har arrangeret en indsamling, og det bliver jeg fuldstændigt chokeret over. Det er mig, som skal takke folk for at hjælpe, siger Nataliia Litvinkovic.
Tak til dem som hjælper
Hun arbejder som regnskabsassistent hos FO Aarhus. Her har kollegaerne også hjulpet med indsamling af varmt tøj og andre ting til Ukraine.
- Jeg vil gerne rose alle dem, som har hjulpet, siger hun.
Hun får hele tiden beskeder fra folk, som vil hjælpe, og hun rørt over den megen opmærksomhed.
- Krigen i Ukraine har påvirket alle så meget, og jeg ved ikke præcist hvorfor, men det føles, som om at alle er fuldstændig enige om, at vi skal kæmpe imod den invasion, siger Nataliia Litvinkovic.
