Motorcyklist død af sine kvæstelser: Kørte ind i hus med høj fart
En motorcyklist er afgået ved døden tirsdag eftermiddag efter solo-ulykke i Ørsted
En motorcyklist, som tirsdag klokken 12.30 var involveret i et solouheld i Ørsted på Norddjurs, er død af sine kvæstelser.
- Han afgik ved døden klokken 16.59 tirsdag som følge af sine kvæstelser. Hamilien er underrettet, fortæller Ahmad Majeed, politikommissær ved Østjyllands Politi.
Ulykken skete, da motorcyklisten kørte ind i et hus, hvor politiet antager, at han var kommet kørende i høj fart.
- Patruljens antagelse er, at han er kørt med høj hastighed, sagde politikommissær Allan Aarslev fra Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND tirsdag eftermiddag.