Live på Facebook 2.0
Vi har tidligere skrevet et (langt!) indlæg om brugen af Facebook Live. Der er sket meget siden da, og her forsøger vi (kort!) at redegøre for nye erfaringer og forsøg, vi har gjort med Facebook Live.
Det gamle indlæg understregede en vigtig pointe: At Facebook Live er samlebegreb for en lang række indholdstyper, og at det er svært at sige noget helt overordnet om indhold, succeskriterier og hvad der virker og ikke virker.
Men omvendt behøver det måske heller ikke at være så komplekst. Vi har forsøgt at se på, hvad der overordnet virker og hvorfor — og så har vi taget til efterretning, at der allerede er sket en del teknologisk udvikling siden sidst; ikke mindst i forhold til Facebooks Creator-app, som har gjort det tekniske setup langt lettere (selvom træerne stadig ikke vokser ind i himlen) — og resultatet langt lækrere. Det betyder også, at vi nu primært producerer Facebook Lives på iPhone.
Mere om dét samt en række how-to’s lige om lidt, men først lige et eksempel på, at Facebook Live er en stærk platform, som det giver rigtig god mening at arbejde med i mange sammenhænge. Eksempelvis når man vil give sine brugere mulighed for at tage afsked med Prins Henrik, mens de kigger på de mange mennesker, der møder op med blomster ved Marselisborg: De brugere, der ser med, er nærmest selv til stede ved Marselisborg og benytter kommentarsporet til at skrive deres egen afskedshilsen til Prins Henrik. Enkelt, smukt og en god service til brugerne.
Hvordan oplever brugeren en Facebook Live?
For os som tidligere tv-station har det været en øvelse ikke at lave live-oplevelser til Facebook-brugerne, som vi ville gøre til tv-seerne. De to typer af lives opleves nemlig ganske forskelligt — og kan i bund og grund slet ikke sammenlignes. Konteksten og brugssituationen er nemlig helt forskellig, ligesom fx Instagram Live er en helt tredje oplevelse.
Derfor er det vigtigt først og fremmest at forstå, hvordan brugerne oplever en Facebook Live.
Vi starter med Adam og Eva:
1. Brugeren modtager (måske) notifikation — hvis de har telefonen i hånden og tilfældigvis er inde på Facebook-appen
2. Brugeren åbner for notifikationer
3. Brugeren ser en tekst med max. 90 anslag (men læser muligvis ikke teksten)
4. Brugeren vælger live-videoen fra eller til
5. Brugeren kommer ind på live-video (måske 5 minutter efter start — måske 10 minutter efter — måske er live-videoen slut)
6. Brugeren deltager forhåbentligt med kommentarer/spørgsmål
7. Brugeren smutter igen (gennemsnitligt efter 30 sekunders sening)
Kontekst er stadig konge!
Brugerne kommer altså ind på en live-video, der er i gang. Den har dermed ikke en naturlig start og midte, og det skal derfor stå krystalklart for brugeren, hvad liven handler om: Hvad er præmissen, og hvad er kontrakten ift. hvilket indhold jeg kan forvente at få serveret?
Det vil sige, at det altså ikke er nok at byde velkommen i begyndelsen af liven — for der er måske ingen, der ser med på det tidspunkt. Lige om lidt er det i hvert fald nogle andre, der ser med. Derfor ‘genstarter’ vi løbende præmissen for at deltage.
En anden måde at etablere kontekst på er, hvis live-videoen har et grafisk overlay, der dels forklarer, hvad vi er i gang med, dels gerne lægger op til interaktion, hvis det er dét, vi ønsker. Der er en risiko for, at brugeren ikke har læst opslagsteksten i sine notifikationer, inden vedkommende kommer ind på live-videoen. Derfor er det grafiske overlay afgørende for oplevelsen, og det øger sandsynligheden for deltagelse og vedvarende seening,
I videoen herunder ‘genstarter’ Henriette for cirka hvert andet spørgsmål, og der er et grafisk overlay med tydelig angivelse af kontrakten med brugeren og med opfordring til at stille spørgsmål — forestil dig, at du ser det direkte:
Eksempel på en inddragende Facebook Live, hvor reporteren efter hvert andet spørgsmål gentager præmissen og efterlyser spørgsmål fra seerne. Tjek gerne kommentarsporet med de mange kvalificerede spørgsmål iblandt.
Live-videoen ovenfor var den første, vi lavede med de nye krav. Faktisk var den katalysatoren for at lave de nye krav. Så kravene var der egentlig ikke :-) Anyways…
Vi oplevede pludseligt, at det dér ‘spørg én om noget’-format for alvor fik en form, der gav mening. Nærværende, nede på jorden, upoleret, råt og rent på samme tid. I øjenhøjde. Med nerve og interesse. Brugerne var enige. 74 kommentarer! Det er faktisk lang tid siden, vi har haft så mange kvalificerede spørgsmål i et kommentarspor på en Facebook Live.
Henriette ‘genstarter’ som sagt præmissen efter cirka hvert andet spørgsmål. Det betyder at eventuelt tilkommende brugere får præmissen slået an og nok så vigtigt får en påmindelse om, at de meget gerne må stille spørgsmål til Patrick. Det har uden tvivl haft stor betydning for udfaldet i kommentarsporet.
Hvornår er indhold egnet som Facebook Live?
Det er et spørgsmål vi jævnligt vender på redaktionsmøderne. For bliver video-oplevensen ikke altid bedre, hvis materialet er flot optaget og redigeret — og altså dermed ikke som live?
Det kommer an på, om vi er tro mod platformens præmisser. Det skal give mening, at vi sender live.
Her er, hvad vi tror, brugerne vil have, når de ser en live-video på Facebook. Ikke alle kriterier behøver at være opfyldt på én gang, men jo flere desto bedre:
1. Stille spørgsmål og være med i en samtale
2. Underholdes
3. Være en del af fællesskabet
4. Have en oplevelse ud over det sædvanlige
Derfor udvælger vi Facebook Live-indhold, der lever op til minimum et af følgende typekriterier:
Type 1: SUSPENSE
Brugerne skal vente på et klimaks — byg op til og afstem forventningen i en grafik
Uden vært — uden spørgsmål
Fluen på væggen-oplevelser
Type 2: INTERAKTION/ENGAGEMENT
Skaber samtaler om et emne
Tjek interessen (!) og målgruppen — vil jeg selv deltage i dette på Facebook?
Vi tager kommentarerne seriøst
Vi skaber nærvær og er i øjenhøjde (både med seer og gæst)
Vi har oplevet størst interaktion, når det er en case
Suspense
TV ØST producerede for nyligt et glimrende eksempel på en suspense-live — vi bukker os i støvet fra siloen (og den stakkels bygning ved siden af):
TV ØST sendte live en time, inden siloen skulle sprænges, hvilket faktisk ikke var meningen — sprængningen blev udsat adskillige gange. Der skete imidlertid noget magisk i kommentarfeltet; der opstod et midlertidigt fællesskab omkring eventen. At siloen så vælter til forkerte side og smadrer en bygning ved siden af, havde de 3.800 liveseere (eller nogen andre…) naturligvis ikke forventet. Efterfølgende har den fået 133.000 visninger.
Det er helt tydeligt, hvad liven handler om: Der er hverken behov for flere kameraer eller en vært, der forklarer. Den helt enkle setting fungerer fremragende i sig selv, og når man har en klar aftale med brugerne om, hvad de kan forvente at se, er de meget mere tilbøjelige til at blive hængende. Og så gør det os selv skarpere på, hvad vi vil med liven. Bonus.
Her er et af vores egne eksempler fra Royal Run, hvor Kronprinsen ankommer med helikopter — uden grafik desværre, men suspense-indholdet virker. Vi sidder og venter på, at Kronprinsen ankommer:
Her er et eksempel, hvor vi ganske enkelt ikke er skarpe på, hvad vi vil med liven. Grafikken er på (kommer på ca. 2. min inde), men indholdet er ukonkret, og brugeren ved ikke, hvad vedkommende skal forvente.
Videoen ovenfor kunne have fungeret, hvis vi havde isoleret én begivenhed. Det kunne eksempelvis være: ‘Øvelse: Offer hentes af helikopter på Anholt’. Så ville der være etableret suspense, og det ville være langt lettere for brugerne at afkode kontrakten om, hvad man får ud af at se med.
Interaktion
Men hvad med interaktions-lives?
Det er svært at få folk til at deltage aktivt i tungere emner, på trods af at det måske er det, vi allerhelst vil. Vi vil vildt gerne engagere brugerne og skabe sammen med dem. I et par år har vi forsøgt med forskellige former, som vi tidligere har skrevet om.
Den største udfordring er formentlig, at vi uforvarende rammer vores brugere med et stykke indhold — ofte af alvorlig karakter — som vi gerne vil have dem til at forholde sig til, selvom det kommer ud af det blå, uden for deres kontekst og i en situation, hvor de ikke umiddelbart har til sinds at forholde sig. Derfor gælder det om på forskellig vis at sænke barrieren.
Det kan grundlæggende gøres på tre måder: Ved at tale ind i et emne, der allerede er aktuelt, ved at gøre det på et tidspunkt, der passer brugeren, og ved at tage dem bedst muligt i hænderne og ikke forlange af dem, at de følger med i hele livesendingen for at kvalificere sig til at interagere.
Men allerførst og allervigtigst: Spørg dig selv, om du — eller din mor — ville synes, at emnet er så relevant og vedkommende, at du ville engagere dig og skrive noget i kommentarsporet. Er det noget, du vil identificere dig med — og lade dig identificere med?
Et godt eksempel på en interaktions-live er den med autisten Patrick i starten af indlægget. Et andet er denne, der taler ind i “det, vi taler om”, er denne fra den 4. maj om aftenen. Enkel at afkode, af en længde så brugerne kan stige af og på undervejs, og sendt på et tidspunkt, hvor brugerne har tid:
Kommentarsporet taler for sig selv. Brugerne vil gerne dele, når de har noget at dele. Og når det de ser rager dem. Gode gamle relevans.
Der mangler desværre grafisk overlay på nedenstående, og tidspunktet på dagen kunne også have været bedre — men den er eksempel på, at brugerne bliver taget i hånden og fortalt, hvad der foregår. Emnet er relevant for mange og nemt at tale med om:
For at opsummere: Er der mulighed for at opbygge suspense, eller er emne, tidspunkt og evt. kilde passende for, at brugerne vil interagere? Hvis ikke, så er det ikke en Facebook Live, du skal lave. Men måske en fin redigeret video efterfølgende…
iPhone og Facebook Creator
Vi ser i øjeblikket, at hvis vi vender 16:9-billedet 90 grader, propper grafik på og producerer liven fra en iPhone, så en evt. vært kan læse kommentarer undervejs og selv styre kameraet, ja så får vi mere engagement, bedre seertal og mere platforms -og brugertroværdige livevideoer.
Vi har fået kendskab til Facebooks content-app ‘Creator’. Den virker stadig lidt beta-agtig, men appen har den store fordel, at man kan lægge grafik på Facebook Lives. Yes!
Tidligere har vi haft store nyhedskameraer afsted til Facebook Lives. Kameraerne har sendt hjem til afviklingen, hvor en producer, en grafiker og en lydmand skal aktiveres for overhovedet at kunne komme live på Facebook med grafik på. Lidt bøvlet.
Facebook Creator er også stadig lidt bøvlet.
Men fordelene ved iPhonen og Facebook Creator-appen er dog klare:
Det giver en mere autentisk Facebook-videooplevelse, at billedet er på højkant og gerne må være lidt håndholdt og i øjenhøjde.
Værten/fotografen kan læse kommentarerne undervejs og reagere på dem med det samme.
Der er kontant afregning. Oppe i venstre hjørne står der med knaldrød, hvor mange der ser med, og det er en god hjælp til at vurdere, hvor længe liven har momentum.
Vi skal ikke have det halve af dagens nyhedshold aktiveret, når vi vil sende live på Facebook med grafik.
Workflowet er — som det ser ud nu — at grafikkerne skal uploades via en browser, før man kan bruge dem på mobilen, som vist nedenfor. På et tidspunkt vil vi gerne kunne lave og uploade grafikker fra iPhonen (læser du lige med, Mark Zuckerberg?).
Hvad med lyden?
Folk ser også livevideoer uden lyd. Det faktum gør det endnu sværere at lave engagerende lives. Derfor er det også væsentligt at overveje tidspunktet for liven. Begivenheder kan vi sjældent kontrollere eller flytte tidsmæssigt, men lives med cases kan (oftest) flyttes til senere på aftenen, hvor brugeren ikke sidder i en bus eller bil eller børneværelset og dermed ikke kan have lyd på.
I liven herunder er procentsatsen sådan her:
Og det er faktisk imponerende mange, der har ‘lyd til’ på en livevideo, der ikke nødvendigvis kræver lyd for at få oplevelsen.
Dette er et af vores bedste eksempler på vores nye form i øjeblikket:
Liven er foregået omkring kl. 21.00 en aften, hvilket også kan have betydning for det høje ‘lyttertal’.
Sådan her ser det forresten ud for modtageren:
Og så til det vigtigste
Dette er vores 10 nye “how to’s” — som er summen af vores egne erfaringer og inspireret af den digitale storyteller Yusuf Omar, som gæstede os i marts:
Altid grafik — fordi det forstærker forståelsen for videoen, kan opfordre til interaktion og giver kontekst
Reset/genfortæl konteksten — fordi brugerne kommer og går. Facebook Lives har ikke en naturlig start. Derudover kan man opfordre endnu mere til interaktion og give kontekst (gælder særligt interaktions-lives).
Produceres primært med iPhone — fordi det giver et øjenhøjde-look, er nemmere rent praktisk, og en evt. vært kan læse kommentarer og reagere løbende.
Ud af studiet (og helst ud af huset) — fordi det ikke er et tv-studieformat, og fordi begivenhederne ikke sker på TV2 ØSTJYLLAND, men ude i virkeligheden.
Skift format — fordi vi skal huske, at det ikke er en tv-live, vi laver på Facebook.
Primært på højkant — fordi brugerne holder deres devices på højkant, Facebook Live er native på højkant, og fordi videoen fylder flere pixels på iPhone-skærmen. Mange af eksemplerne ovenfor er 16:9 og er produceret før ændringerne, men fungerer indholdsmæssigt.
Minimum 10 minutters varighed — fordi vi har taget et valg om at sende noget indhold live, skal brugerne også have en mulighed for at nå at komme med.
Live når brugerne har tid — fordi vi ikke kan regne med stor interaktion eller høje seertal, når brugerne er på arbejde eller vi på anden vis rammer dem totalt ude af kontekst.
Oooog det var sandheden for denne gang
Tak til alle der har været med til at lege og stadig leger for hele tiden at optimere oplevelserne for brugerne. For det er nødvendigt hele tiden at lege og optimere, for betingelserne ændrer sig hele tiden. Lige nu virker lives på højkant produceret med Creator-appen inden for de to skitserede overordnede typer af lives rigtig godt. Om nogle måneder kan det hele sagtens se anderledes ud — igen.
Så derfor afslutningsvis en lille sentens, der er vigtig at huske på, når man forbigående ærgrer sig over, at man er nødt til at revidere sine guidelines for Facebook Lives hvert halve år:
Ja. De digitale medier er snobbede og brugerne er kræsne. Men det må vi lære at acceptere og arbejde med i stedet for imod. For det lærer os virkelig meget — ikke om platformen, men om vores brugere.