Overlæge svarer på 6 spørgsmål fra corona-skeptikere

Der kan findes mange oplysninger om COVID-19 på internettet, og nogle gange kan det være svært at skelne, hvad der er rigtigt og forkert.

Lars Østergaard er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor han til dagligt arbejder med coronavirus. Derudover er han professor og forsker ved Aarhus Universitet og følger den nyeste udvikling i forebyggelse og behandling af coronavirus.

Lars Østergaard sidder også med i den uvildige ekspertgruppe, der skal undersøge de danske myndigheders håndtering af coronapandemien.

Han har sagt ja til at svare på spørgsmål fra nogle af de skeptikere, der ikke forstår, hvorfor land og rige lukkes ned på grund af en virus, der kan virke som en helt almindelig influenza.

Spørgsmål 1: Hvorfor er corona mere farligt end influenza?

Lars Østergaard: For den enkelte er der ikke den store forskel, men for samfundet er der en stor forskel, fordi for influenza har vi en god medicinsk behandling, der kan slå virus ihjel. Vi har også vacciner, som vi har været vant til at bruge i mange år. Coronaen muterer hele tiden, hvorimod vi kun ser nye mutationer for influenza cirka en gang om året – sådan at vi skal lave en ny vaccine.

Spørgsmål 2: Jeg synes, vi sætter livet på spil ved at bruge en vaccine, der ikke er testet ordentligt i forhold en sygdom, der klassificeres på kategori B af Søren Brostrøm – altså en almindelig influenza.

Lars Østergaard: Det er rigtigt, at coronavirus kategoriseres som en liste B sygdom, men der er der altså også mange andre, der sygdomme, der gør som f.eks. polio, miltbrand og kolera. Og det er bestemt ikke nogle rare sygdomme at få.

Spørgsmål 3: Hvis man kan fortsætte med at blive testet positiv, fordi inaktive celler også bliver registreret, hvornår slutter man så med at teste positiv, hvis man har fået COVID-19?

Lars Østergaard: I de kliniske forsøg, vi har lavet her på hospitalet, kan vi se, at folk holder op med at teste positiv et sted mellem 10 og 14 dage efter de fik taget deres test, som viste et positivt resultat.

Spørgsmål 4: Hvorfor skal vi bruge mundbind, når det er blevet påvist af danske studier, at de faktisk ikke har nogen virkning?

Lars Østergaard: I det danske studie var der ikke ret mange mennesker med, der havde coronavirusinfektion. Og i undersøgelsen, der undersøgte man kun, om mundbindet hjalp på at undgå at blive smittet. Man undersøgte ikke, om mundbind var en god hjælp, til at man ikke smittede andre. 

Og så var der en lille ekstra finte i det her studie. Og det var, at hvis man så på selve tallene, så var der faktisk kun halvt så mange, der fik et alvorligt forløb af corona hos dem, der brugte mundbindet i forhold til dem, der ikke brugte mundbindet. 

Og så kan jeg yderligere tilføje, at hvis man ser på alle de lande, hvor man har brugt mundbind i starten af epidemien i forhold til de lande, hvor man ikke har brugt mundbindet, så er det altså gået væsentligt bedre med at have epidemien under kontrol for dem, der brugte mundbind.

Spørgsmål 5: Hvorfor baserer hele den her pandemi sig på en PCR-test, der ikke viser noget om, at man er syg eller smittet med coronavirus?

Lars Østergaard: Det er rigtigt nok, at PCR-testen også kan finde døde virus – altså virus som ikke længere smitter – men det er sådan, at for at virus overhovedet skal kunne overleve, så skal de altså ind i en celle for at kunne mangfoldiggøre sig. Så hvis man har en positiv PCR, så har man også haft infektion i sig.

Spørgsmål 6: Kan du love, at proteinet syntenin-1 ikke gør, at man bliver infertil, hvis man får vaccinen?

Teorierne går på, at coronavaccinen vil danne antistoffer mod proteinet syntenin-1, der er i moderkagen. Men udfra den praktiske erfaring, vi har fra de forsøg, der er gennemført, så er der altså ikke noget, der tyder på det. Det har jeg i hvert fald ikke set dokumentation for.