Spillefri ludoman med opråb: - Det nye spil-ID er kun en halv løsning
Danske Spil har netop indført et nyt ID-system, der skal sikre, at unge under 18 ikke spiller. Men det er slet ikke godt nok, mener en ung, spillefri ludoman.
- Da jeg gjorde det, var det et fedt sted at komme. Men det har desværre skadet mig rigtig meget.
Sådan beskriver den nu 20-årige Marcus Mossalski Nielsen den lokale kiosk i Randers, hvor han igennem en treårig periode som teenager søgte hen for at spille – her var der nemlig ingen, der spurgte den mindreårige om ID.
Allerede i teenageårene udviklede han ludomani. I alt tabte han 122.000 kroner, inden han lod sig overtale til at gå i behandling.
Men nu skal et nyt ID-system sikre, at det ikke ender ligeså galt for andre unge, som det gjorde for Marcus Mossalski Nielsen.
- Det er slet ikke godt nok
Går du ned på den lokale kiosk eller tankstation for at spille på eksempelvis en fodboldkamp hos Danske Spil, kræver det fremover et særligt spil-ID, der skal sikre, at unge under 18 ikke spiller.
Men ifølge den nu spillefrie ludoman, er det ikke en god nok løsning.
Jeg tror først, vi når rigtig langt, hvis der ikke længere bliver reklameret for spil i fjernsynet.
- Problemet er, at det her spil-ID bør være et ID, der dækker på tværs af alle bookmakere og ikke kun Danske Spil. Det her er myndighedernes opgave og ikke kun Danske Spils opgave, siger Marcus Mossalski Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Det er fint, at der sker noget, men for at sige det lige ud, så er det bare ikke godt nok. Det her er en halv løsning.
ID'et, som er personligt, bliver ellers indført som et våben i kampen for at undgå at unge under 18 år spiller.
- Vi har et system, som er ligeså sikkert som din netbank eller din e-Boks, og vi har tillid til, at det er det, som skal stoppe spil blandt unge under 18 år, siger Niels Erik Folmann, der er direktør for Danske Licens Spil til TV2 ØSTJYLLAND.
Forbyd spilreklamer i fjernsynet
I dag afleverer Marcus Mossalski Nielsen sin computer, telefon og pung til en, han stoler på, når han får trang til at spille.
Det er over halvandet år siden, han sidst har spillet, og han har nu selv kastet sig ind i kampen for at hjælpe andre spilafhængige. Det gør han blandt andet som bestyrelsesmedlem i Alliancen mod Spilafhængighed.
Marcus tror, det havde gjort en forskel, hvis de krævede samme spil-ID, dengang han var 15 år og stod nede i kiosken. Alligevel mener han, at problemet langt fra er løst.
- Jeg tror først, vi når rigtig langt, hvis der ikke længere bliver reklameret for spil i fjernsynet, siger Marcus.
Han husker tilbage på, hvordan han som 14-årig så fodboldkampe i fjernsynet og var overbevist om, at der overhovedet ikke sad nogle voksne mennesker og så en Champions League Finale uden at spille på den.
- I løbet af sådan en fodboldkamp har jeg kunnet tælle op til 12 reklamer i pauserne. Jeg troede, det var unormalt ikke at spille på en fodboldkamp. Det blev fuldkommen normaliseret igennem alle de reklamer, forklarer han.
Forældrene har også et ansvar
I Spillebranchen mener de dog ikke, at ansvaret alene er deres.
- Vi har forholdt os til den kritik og lavet et adfærdskodeks i foråret, hvor vi strammer op på en række ting omkring markedsføring, så vi sikrer os, at den ikke appellerer til unge eller folk med spilleproblemer, forklarer direktør i Spillebranchen, Morten Rønde, til TV2 ØSTJYLLAND.
- Vi har et ansvar for, at vores spil er ansvarlige, ikke appellerer til unge og også at unge faktisk ikke kan spille. Men forældrene har også et ansvar for selv at holde øje med deres børn, siger han.
Tilbage sidder Marcus Mossalski Nielsen med håbet om, at ingen unge ender så langt ude, som han selv gjorde. Og det kræver ifølge ham mere end det nye spil-ID og hjælp fra forældre.
- Det bør ikke være lovligt at reklamere for spil, fordi det normaliserer det. Og så er det vores myndigheder, der skal være ansvarlige for, at unge mennesker ikke bliver ludomaner. Spillebranchen kan ikke, jeg tror heller ikke den vil, og den skal ikke regulere sig selv.
