Store rejsedag: Vejdirektoratet forventer tæt trafik og forsinkelser

Vejdirektoratet fraråder bilisterne at køre i tidsrummet mellem klokken 11 og 15.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Dennis Lehmann - Ritzau Scanpix

Det er sommer, det er lørdag, og det betyder ekstra tæt rejsetrafik i hele landet.

- Der har været rigtig meget pres på særligt lørdagene i sommerferien, hvor vi ser mange biler og forsinkelser. Og så har der nok også været ekstra pres på grund af corona, forklarer Nicholas Petersson, der er vagthavende hos Vejdirektoratets trafikcenter, til TV2 ØSTJYLLAND.

Generelt er der pres på trafikken på tværs af landet mellem Jylland og hovedstadsområdet, og i Østjylland er det særligt strækningen på E45 mellem Aarhus og Kolding, der vil opleve tæt rejsetrafik.

- Her skal der ikke ske særlig meget, før der er kø og forsinkelser. Der er meget tryk på, siger Nicholas Petersson.

Vejdirektoratets trafikprognose for sommeren 2020 i ugerne fra 27 til 32. Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet anbefaler derfor de rejsende at køre så tidligt som muligt om morgenen eller sen eftermiddag for så vidt muligt at undgå kø og forsinkelser.

De fraråder, at man kører mellem klokken 11 og 15, da det er Vejdirektoratets erfaring, at dette tidsrum er værst i forhold til tæt trafik.

Derudover opfordrer de også til, at man holder sig opdateret om trafiksituationen på trafikinfo.dk.

  Foto: Vejdirektoratet

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her