Massage og kugledyner halverer antallet af bælte-fikseringer
Fysioterapi har halveret bæltefikseringer af maniske patienter på afdeling i Risskov
Mani er en psykisk sygdom, hvor patienten er sygeligt opstemt og har svært ved at få ro på sig selv. Maniske patienter har ofte svært ved at sove og bliver nemt opfarende eller aggressive.
På Afdeling for Depression og Angst i Risskov blev der i marts igangsat et projekt, hvor maniske patienter har fået tilbud om fysioterapi, massagebolde og kugledyner. Og det har hjulpet.
På et halvt år er brugen af bæltefikseringer halveret for maniske patienter.
Og fysioterapiens gode virkning på patienterne er kommet lidt bag på leder af projektet, Lene Nyboe.
- Vi havde forventet, at det kunne gøre en forskel, men at det har været så markant, det har virkelig overrasket os, siger Lene Nyboe, der er projektleder og fysioterapeut ved afdelingens forskningsenhed i en pressemeddelelse.
Flest indlagt om sommeren
Effekten har været større end halveringen umiddelbart er udtryk for.
De første tre måneder var en indkøringsperiode. Men i projektets sidste måneder - juli, august og september - blev ingen maniske patienter spændt fast.
Sommermånederne er ellers traditionelt måneder, hvor der er flere patienter med mani indlagt og derfor ofte flere bæltefikseringer.
Efter kort tids indlæggelse
Fysioterapi har eksisteret i psykiatrien i mange år. Men det nye er, at alle maniske patienter, har fået det tilbudt allerede efter kort tids indlæggelse. Samtidig gør personalet, hvad de kan for at få patienterne til at sige ja til fysioterapien.
At det har været så markant, det har virkelig overrasket os.
Fysioterapien består af forskellige ting alt afhængig af patientens ønsker. Det kan være massage med en gummibold med pigge, kugledyner, styrketræning eller en gåtur.
- Det handler om at finde den metode, der bedst får patienten til at falde til ro, siger Lene Nyboe.
Siden projektets begyndelse har 75 maniske patienter fået tilbudt fysioterapi. Af dem har kun 5-6 stykker takket nej.
