Vintertid: Har du husket at stille uret tilbage

Det var i nat, at du skulle stille uret tilbage. Her kan du læse hvorfor

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Brian Bergmann-Scanpix / TV2 ØSTJYLLAND

Efteråret er godt i gang, og det betyder, at vi også skal omstille os til vintertid.

Her kan du læse, hvorfor du natten til søndag skal stille uret en time tilbage:

- Vi skal stille uret en time tilbage i nat for at komme tilbage til normaltid. Det vil sige, at tiden i løbet af sommermånederne - kaldet sommertid - er en time forskudt i forhold til den normale tid, mens den i vintermånederne vender tilbage til normaltid.

- Om foråret skal uret stilles en time frem fra klokken 02.00 til klokken 03.00. Om efteråret skal uret stilles en time tilbage fra klokken 03.00 til klokken 02.00.

- Sommertiden blev afprøvet i Danmark første gang under Første Verdenskrig i 1916. Anden gang var i perioden 1940 til 1948.

- I 1980 blev sommertiden indført igen. Efter en standardisering i EU i 1996 har vi sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

- Reglerne om sommertid er fastlagt i EU-direktiv 2000/84/EF. Ifølge direktivet skal EU-Kommissionen hvert femte år offentliggøre sommertidens start og slut for de kommende fem år.

- Omkring 70 lande har i dag indført ordningen.

- Sommertiden er indført for at få det meste ud af dagslyset om aftenen.

Kilder: Den Store Danske og Eur-lex

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her