Politi undersøger mistænkeligt dødsfald i lejlighed

Fredag eftermiddag er Østjyllands Politi til stede på en adresse i Randers C, hvor en person er fundet død.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi er fredag i gang med grundige undersøgelser efter et dødsfald i Randers. Foto: Øxenholt Foto

OPDATERING FREDAG KLOKKEN 22.30

Østjyllands Politi oplyser på Twitter, at de er færdige med de tekniske undersøgelser på stedet, og at de nu afventer svar på disse. Der skal desuden foretages en obduktion af liget.

Se mere her

En person er fredag eftermiddag fundet død i en lejlighed på Reberbanevej i Randers C.

Østjyllands Politi oplyser, at omstændighederne omkring dødsfaldet nu gør, at de undersøger det nærmere, for finde ud af, om der er tale om en kriminel handling.

- Vi skal have klarlagt omstændighederne omkring dødsfaldet, og det kræver en grundig undersøgelse på stedet, fortæller pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, Jacob Christiansen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Østjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 12:29 fredag, hvorefter de kom frem til adressen og kunne bekræfte dødsfaldet.

Hvad anmeldelsen indebar, kan politiet ikke oplyse noget om på nuværende tidspunkt.

- Lige nu laver vi en grundig undersøgelse på stedet, inden vi kan konkludere noget, fortæller pressemedarbejder Jacob Christiansen.

Politiet er fortsat til stede på adressen og vil være det noget tid endnu.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her