Så' det jul: Nu åbner skøjtebanen i Randers

Juletid er skøjtetid, og på fredag åbner Randers Skøjtebane på Jens Otto Krags Plads

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
I videoen gøres skøjtebanen i Aarhus og Randers klar til årets sæson. Foto: Palle Hansen

Nogle glider af sted, som var det det mest naturlige i hele verden at have metal på fødderne.

Andre kæmper sig af sted, som var det deres ben, der var lavet af is og ikke det glatte underlag.

Billede fra Randers Skøjtebane.

Lige meget, om man er Bambi på glatis eller et ægte skøjteprinssesse, er skøjtebanen i Randers et besøg værd.

Det skriver Randers Kommune i en pressemeddelelse.

Populær til dates

Banen er et populært trækplaster op til jul, hvor op mod 23.000 gæster skøjter hen over den. 

- Langt de fleste besøgende er børn og unge, men vi får også besøg af virksomheder og familier, der har skøjtebanen som en årlig udflugtstur, siger Poul Jeberg fra Underværket i Randers.

I videoen kan du se, hvordan det så ud, da skøjtebanen åbnede sidste år. Foto: Palle Hansen

Hvert år bliver banen også besøgt af flere kærestepar eller par på date.

- Vi ser flere ungersvende, som har inviteret pigen ud på en romantisk skøjtetur. Det er jo en god mulighed for at holde i hånd, fortæller Poul Jeberg.

FAKTA OM SKØJTEBANEN

Banen åbner på fredag den 1. december kl. 13 på Jens Otto Krags Plads i Randers. 

Banen kan benyttes mandag til fredag kl. 13-20 og i weekenden kl. 10-18.

Institutioner har mulighed for at bestille tid i tidsrummet 9-13.

Skøjtebanen holder åbent frem til marts 2018.

Skøjter kan lejes på stedet.

 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her