Slog overbo i hovedet med baseballbat: Var sur over musik

En 56-årig mand er blevet sigtet for grov vold og for overtrædelse af våbenloven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Arkivfoto. Foto: Ida Marie Odgaard - Ritzau Scanpix

En 23-årig mand fra Randers fik søndag formiddag et ubehageligt besøg af sin underbo.

Ifølge politiets døgnrapport havde en 56-årig mand, der bor under den 23-årige, grebet sit baseballbat, hvorefter han gik op til den 23-åriges lejlighed.

Her slog han så den 23-årige mand i hovedet med battet, så han fik en flænge, og den unge mand ringede derefter til Østjyllands Politi for at anmelde episoden.

En patrulje kørte ud til adressen i Randers NV og traf den 23-årige, som forklarede, at det var hans underbo, der havde slået ham med battet - angiveligt fordi underboen var sur over, at den 23-årige spillede for høj musik.

Betjentene tog nu kontakt til underboen, og den 56-årige mand erkendte, at han havde ramt overboen med et bat.

Han forklarede, at han havde været frustreret over den høje musik, og at han havde taget et bat med, da han ville klage over larmen.

Ifølge den 56-årige var det et uheld, at han kom til at ramme overboen.

Han blev anholdt og sigtet for grov vold og for overtrædelse af våbenloven, og baseballbattet blev beslaglagt.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her