Jonathan har selv været indlagt to gange: - Psykiatrien har ikke brug for flere algoritmer
Jonathan Løw er bekymret for, at man i psykiatrien i Region Midtjylland lader sig inspirere af et sjællandsk forsøg med at anvende kunstig intelligens til vurdering af patienter.
- Først blev jeg forundret. Så blev jeg bekymret. Kunstig intelligens er et virkelig godt værktøj mange steder i vores samfund, men man bør ikke bruge det til at vurdere mennesker med psykisk sygdom.
Jonathan Løw fra Aarhus reagerer på en historie, der kom ud for nylig.
Den handler om brugen af kunstig intelligens - eller AI - i psykiatrien.
I Region Hovedstaden vil man på fire psykiatriske afdelinger teste, om kunstig intelligens kan bruges til at forhindre, at patienter bliver udskrevet for tidligt og inden de rette, forebyggende tiltag er sat i gang - for kort tid efter at måtte indlægges igen, fortalte DR Nyheder.
Beslutningen bunder i tal, der viser, at hver fjerde indlagte patient i psykiatrien netop genindlægges inden for 30 dage efter at være blevet udskrevet.
Med brug af kunstig intelligens skal personalet gennemgå patienternes data, og resultatet er en "virtuel assistent", der er i stand til at pege på faktorer i vedkommendes journal, der gør, at patienten erfaringsmæssigt er i høj risiko for at blive genindlagt.
Det er her, kæden springer af for Jonathan Løw.
Han er ikke alene serie-iværksætter, foredragsholder om blandt andet kunstig intelligens, forfatter med mere.
Han har også oplevet psykiatrien i Region Midtjylland "fra første række" som indlagt patient i 2008 og 2022, da arbejdsrelateret stress udviklede sig til en svær depression.
Sammen med hans viden om kunstig intelligens gør det, at han har en mening om brugen af kunstig intelligens i psykiatrien.
- Der er ikke brug for algoritmer til at vurdere patienter. Der er brug for flere mennesker til at vurdere mennesker, og der er brug for, at det er de rigtige mennesker, der laver dem, siger han.
Magthierarki, der ikke fungerer
Jonathan Løw har selv arbejdet med kunstig intelligens i omkring ti år, og han mener, at der er masser af steder, hvor teknologien kan bruges med stor succes.
Også i psykiatrien.
- Jeg kan se flere steder, hvor det giver mening: Opsummering af mødereferater og andre lange tekster, hurtig indsamling og sortering af viden - den slags er helt fint. Det skal bare ikke blive et værktøj, som kun bruges til at bekræfte overlæger i, at de allerede har truffet den rigtige beslutning, når det kommer til patientens fremtid, siger Jonathan Løw.
Hvad mener du med at "bekræfte"?
- Jeg mener, at overlægerne - efter min opfattelse - har for meget at skulle have sagt i processen, hvor en patient skal vurderes. De er enerådige, for de har altid det sidste ord. Problemet er bare, at de sjældent er dem, der rent faktisk kender patienterne.
Sagen er den - mener Jonathan Løw - at det i virkeligheden er medarbejdere som sygeplejersker og ergoterapeuter, der har mest med patienterne at gøre i dagligdagen, hvorfor det også er dem, der er bedst klædt på til at træffe de vigtige beslutninger.
- Der er simpelthen et magthierarki, der ikke fungerer. Lægerne har ikke tid til at sætte sig ordentligt ind i tingene, og hvis man ikke laver den bedste behandling af patienterne, går der enten længere tid, før de bliver udskrevet, eller også bliver de gengangere i systemet.
Jonathan Løw frygter, at nogle patienter blot får udskrevet så tilpas meget medicin, at de kan holde sig ude af psykiatrien. De bliver bare ikke mere raske af det.
Hvad skete der i dit eget tilfælde?
- Jamen, jeg mødte flere læger, hvor jeg havde en fornemmelse af at være til besvær, fordi jeg ikke accepterede at blive placeret i én eller anden boks. De har vel følt, at jeg udfordrede deres autoritet.
- Jeg havde det skidt, men jeg havde også en familie, der støttede mig igennem hele forløbet, så jeg havde styrken til ikke at finde mig i hvad-som-helst. Min bekymring går på, at sådan er det jo langt fra alle patienter, der har det, siger Jonathan Løw, der mener at have mødt en enkelt læge under sine to indlæggelser, som tog sig tid til at lære ham ordentligt at kende.
De andre havde travlt med at komme videre.
- Ny patient. Ny journal. Videre, videre, videre. Sådan oplevede jeg det. Derfor vil jeg være stærkt bekymret, hvis man prioriterer at give lægerne et AI-værktøj frem for at løse et grundlæggende problem med magtfordelingen.
Mange genindlæggelser
Andelen af psykiatriske patienter, der må genindlægges inden for 30 dage efter udskrivelse, er stigende.
I dag er det mere end hver fjerde patient, der vender retur til en psykiatrisk sengeplads.
I 2002 blev 17 procent af de psykiatriske indlæggelser efterfulgt af en akut indlæggelse inden for 30 dage.
I 2022 var tallet steget til 25,8 procent.
Kilde: Kommunernes Landsforenings magasin, Momentum.
Bestræber sig på at se det hele menneske
TV2 Østjylland har bedt om et interview med den øverstansvarlige hos psykiatrien i Region Midtjylland, men Jakob Paludan, der er lægefaglig direktør, har kun haft mulighed for at sende et kortfattet, skriftligt svar på kritikken fra Jonathan Løw.
Her skriver han følgende:
- Vi tager patienternes oplevelser meget alvorligt. Det er beklageligt, når patienter ikke føler sig set, hørt og mødt i deres behandling. Vi bestræber os altid på at yde psykiatrisk behandling, der ser det hele menneske, og vores behandlere ønsker at møde patienterne med både grundig lægefaglighed og medmenneskelig empati.
Han skriver videre, at man i psykiatrien "sparrer løbende på tværs af fagligheder for at sikre de bedst mulige forløb for patienterne".
- Men indenfor nogle områder og beslutningsfelter er det lægens specifikke faglighed, der er nødvendig.
Til DR Nyheder siger professor Michael Eriksen Benros fra Psykiatrisk Center København, der sammen med kolleger står bag AI-projektet, at det på sigt kan udbredes til hele Danmark, hvis det bliver en succes i Region Hovedstaden og Sjælland.
I løbet af efteråret skal politikerne på Christiansborg forhandle om den resterende del af en 10-årsplan for psykiatrien, der blev vedtaget i september 2022.