Psykiatri-skandalen i Randers: Vold, påbud og krænkelser

Arbejdstilsynet har givet flere påbud i 2023 efter voldsepisode.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

"Meget aparte og mangelfulde behandlingsplaner" og "ingen vurdering af farlighed".

Sådan lyder nogle af de alvorlige kritikpunkter i en redegørelse af 13 patientforløb.

De blev gennemgået efter en whistleblower-henvendelse i januar 2024, hvor flere medarbejdere rettede skarp kritik af forholdene på afsnit C i regionspsykiatrien i Randers samt af den nu tidligere ledende overlæge, Kristian Sloth.

Arkivfoto af Kristian Sloth fra 2019.

Alvorlige fund

I forbindelse med undersøgelsen af whistleblower-henvendelsen blev den ledende overlæge hjemsendt og fratrådte sin stilling i maj 2024. Siden er afdelingsledelsen i psykiatrien i Randers også stoppet.

Den redegørelse, TV2 Østjylland nu har fået aktindsigt i, viser, at sagen om afsnit C er omfattende.

I alt er der 32 kritikpunkter, hvor en del går på journalføring - eller mangel på samme.

Behandlingsplaner har været "meget aparte og mangelfulde", sprogbrugen har ikke været psykiatrifaglig, selvmordsrisikovurderinger har været "kortfattede", og farlige patienter har haft tidlig, uledsaget udgang.

Tina Ebler, hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland, fortæller her om sagen fra Randers, der har kostet en hjemsendelse, en ny ledelse og en stor undersøgelse af 1500 patientforløb.

Samlet set er ni ud af 13 journaler fra whistleblower-henvendelsen er blevet vurderet til at være "klart under faglig standard".

Ved gennemgangen af journalerne var der flere "meget alvorlige fund", som straks blev meldt til Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi der var bekymring for patientsikkerheden.

Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Aalborg Universitet, betragter sagen som værende alvorlig.

- Det er en meget stor fejlrate. Det er et mindre antal journaler, men hvis det er repræsentativt, er det virkelig bekymrende, siger Kent Kristensen.

Er du eller din pårørende berørt af sagen?

Har du eller din pårørende været indlagt på sengeafsnit C i Regionspsykiatrien Randers, hører TV2 Østjylland meget gerne fra dig på tip@tv2oj.dk eller her:

Tip os

Tidligere overlæge Kristian Sloth fastholder dog, at retningslinjerne for psykiatrisk behandling er blevet fulgt.

- Jeg har i hele min tid i Randers haft den samme afdelingsledelse, og jeg har aldrig fået en påtale eller en advarsel for min patientbehandling. Vores patienter har generelt været tilfredse, og resultaterne af vores landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed er gode, siger han i et skriftligt citat.

Region Midtjylland har oplyst til TV2 Østjylland, at Kristian Sloth ikke har modtaget advarsler i et tidsrum inden for de seneste to år.

Påbud og besøg på stribe

Men allerede inden whistleblower-henvendelsen har myndighederne haft afsnit C i kikkerten.

Af aktindsigten fremgår det nemlig, at der har været flere farlige episoder på afsnit C, som har været under opsyn af Arbejdstilsynet.

Tilsynet har faktisk holdt øje med afdelingen i hele 2023 og været på besøg der fem gange.

Der er blandt andet sket en arbejdsulykke på afsnittet, hvor en patient forsøgte at skære en ansat i ansigtet med en knust kaffekop.

Derudover har der været flere tilfælde af forsøg på vold mod ansatte med inventar fra samme patient. Det resulterede i, at afdelingen fik to strakspåbud.

Kort om sengeafsnit C

Sengeafsnit C er et sengeafsnit i regi af Regionspsykiatrien Randers. Målgruppen er patienter over 18 år med

• personlighedsforstyrrelser

• organiske psykiske lidelser, f.eks. demens

• angstlidelser

• autisme

Der er fra tid til anden også patienter med andre diagnoser.

Der er 14 patientstuer, og personalet består af læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, psykomotoriske terapeuter, motionsmedarbejdere, peer- medarbejdere, og lægesekretærer.

Kilde: Region Midtjylland.

Senere samme år fik afdelingen også et såkaldt kompetencepåbud. Her blev man bedt om at undersøge arbejdsmiljøet i forhold til “vold fra patienter samt forekomst af krænkende handlinger fra dele af afsnitsledelsen”, står der i redegørelsen.

Der blev i den forbindelse hyret en arbejdsmiljørådgiver til at undersøge arbejdsmiljøet, og det resultat pegede på "splittelse og krænkelser i medarbejdergruppen på sengeafsnit C".

De seneste fire år har der været anmeldt 13 arbejdsskader på baggrund af fysisk og psykisk vold på afsnittet.

Lektor Kent Kristensen vurderer, at 13 arbejdsskader på fire år er et højt tal.

- Det er langt fra, hvad man kan forvente. Der er ikke tvivl om, at det er et sted, hvor patienter kan have en farlighed, men så meget desto mere er der grund til at være opmærksom på, at patienternes farlighed bliver vurderet korrekt, og at man er ekstra opmærksom på arbejdsmiljøet. Det skærper ledelsens ansvar, siger han til TV2 Østjylland.

Kent Kristensen kalder sagen alvorlig.

Tidligere overlæge Kristian Sloth fortæller, at nogle af de patienter, som blev indlagt på afsnit C, som er et åbent almenpsykiatrisk afsnit, havde afsnittet hverken ordentlige rammer eller rette kompetencer til at håndtere. Og ifølge ham har det påvirket arbejdsmiljøet.

- Jeg ved ikke, om 13 skader er over normalen. Måske har vi haft mange komplicerede patienter, måske indberetter vi hyppigere (nultolerance), eller måske har vi et større flow af patienter, siger han og understreger:

- Men jeg ved, at vi gør alt, hvad vi kan, for at forebygge arbejdsskader og for at øge trivsel på jobbet.

Kristian Sloth har også delt en tabel, der viser, at der de seneste fire år har været næsten lige så mange indlæggelser på afsnit C, nemlig 1813, som der har været til sammen på de resterende tre afsnit i Randers, hvor der har været 1877 indlæggelser.

Fem tilsynsbesøg i 2023

At arbejdstilsynet har haft afsnit C i kikkerten i et år - og været på besøg fem gange - viser ifølge Kent Kristensen også, at man har været bekendt med, at der har været nogle problemer, der skulle løses.

Derudover hæfter han sig ved, at det har været alvorligt nok til at udløse et påbud.

- Så det er slået fast, at der har været problemer på den afdeling. Problemet er så, at det tilsyneladende ikke er noget, der er blevet løst ordentligt, siger han.

Den tidligere overlæge Kristian Sloth på afsnit C i 2019, hvor han blandt andet fortalte, at afsnittes tilgang til behandling havde sørget for, at der var ledige senge.

Det faktum, at der ifølge Arbejdstilsynet har været problemer med arbejdsmiljøet, og at der i undersøgelsen af whistleblower-henvendelsen er fundet fejl i ni ud af 13 patientforløb, får Kent Kristensen til at kaste et kritisk blik på Kristian Sloth.

- Det er sket under hans ledelse, så samlet set rejser det store spørgsmål til hans evner som leder og til hans faglighed, siger Kent Kristensen.

"Atypisk tilgang"

Specialisterne, som har gennemgået patientforløbene, konkluderer, at afsnit C overordnet set ikke ligner andre psykiatriske afdelinger.

- Overordnet set er indtrykket at X har en meget atypisk tilgang, som ikke er kendetegnende for en psykiatrisk afdeling. Der er indtryk af, at der er en meget åben dør, hvor selv farlige patienter må forlade afdelingen efter kort tids indlæggelse.

TV2 Østjylland har tidligere beskrevet, hvordan den hjemsendte overlæge var kendt og fremhævet for sin tilgang til psykiatrien og skulle have været taler på psykiatritopmødet den kommende weekend.

Han blev dog droppet, efter sagen om afsnit C begyndte at rulle.

Denne video er fra 2019, hvor Kristian Sloth viser rundt på afsnit C i Randers og fortæller, om de succeser, den alternative tilgang ifølge ham har haft.

Hvem vidste hvad hvornår?

Selvom redegørelsen med de alvorlige fund blev færdig i marts 2024, var det først i starten af september, offentligheden fik kendskab til sagen.

Det skete, da mediet Frihedsbrevet kunne fortælle, at alvorlige behandlingsfejl på afsnit C kunne knyttes til drabsforsøg, selvmord og voldelige overfald.

Flere klager

Forud for whistleblower-henvendelsen i januar 2024 har der været flere klager:

  • En ansat retter i 2019 henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed med kritik af forholdene på afdeling C i Regionspsykiatrien Randers.

  • I 2023 har der været fem tilfælde, hvor hospitalsledelsen på Randers er blevet advaret om Kristian Kærup Sloths behandling, ifølge Frihedsbrevet.

  • I starten af 2023 får hospitalsdirektøren kendskab til problemerne.

  • I januar 2024 indsendes en whistleblowerhenvendelse med flere ansatte bag.

  • Overlægen fra afdeling C hjemsendes i februar 2024 og bliver opsagt i maj 2024.

  • I starten af september 2024 afslører mediet Frihedsbrevet en lang række kritisable forhold på afdelingen.

  • Ledelsen på Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers stopper øjeblikkeligt efter gensidig aftale, lyder det fra Region Midtjylland i en pressemeddelelse mandag 16. september 2024.

Herefter oplyste Region Midtjylland, at 1500 patientforløb i psykiatrien i Randers skulle granskes for mulige lægefejl, og at afdelingsledelsen var fortid.

Hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland, Tina Ebler, har tidligere slået fast, at sagen er alvorlig.

- Der er fundet fejl. Der er fundet patientjournaler, som er under faglige standarder. Der er også fundet tilfælde i de 13 sager, hvor de faglige standarder ikke er overholdt, sagde hun forleden til TV2 Østjylland.

En aktindsigt viser, at der i 2022 kom to patientklager til Styrelsen fra Patientklager knyttet til afdeling C. Frihedsbrevet har desuden kendskab til fem tilfælde i 2023, hvor hospitalsledelsen er blevet advaret om behandlingen på afsnit C.

Tina Ebler har tidligere fortalt, at hun første gang blev bekendt med kritik af afsnit C i januar 2023, og at hun i efteråret første gang blev bekendt med en konkret sag.

- Vi har jo handlet ud fra den viden, vi havde på et givent tidspunkt. Vi har ikke kendt til omfang og alvorlighed, før vi fik whistleblower-henvendelsen.

Det ved vi om sagen

  • En ansat retter i 2019 henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed med kritik af forholdene på afdeling C i Regionspsykiatrien Randers.

  • I starten af 2023 får hospitalsdirektøren kendskab til problemerne.

  • Overlægen fra afdeling C hjemsendes i februar 2024 og bliver opsagt i maj 2024.

  • I starten af september 2024 afslører mediet Frihedsbrevet en lang række kritisable forhold på afdelingen.

  • Ledelsen på Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers stopper øjeblikkeligt efter gensidig aftale, lyder det fra Region Midtjylland i en pressemeddelelse mandag 16. september 2024.

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google