Samsø-borgmester: Flere skal flytte til øen

En ny sejlrute mellem Samsø og Aarhus skial få flere til at flytte til øen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De østjyske borgmestre er godt i gang med det nye arbejdsår. I november er der valg til kommuner og regioner. Borgmestrene skal derfor også bruge året på at blive genvalgt.

TV2 | ØSTJYLLAND har inviteret alle de ti borgmestre i Østjylland til at komme med deres bud på de udfordringer, der venter.

På Samsø er det især indbyggertallet, der skal arbejdes med.

- Det, der bekymrer, er, at vores indbyggertal er gået drastisk ned siden finanskrisen. Det betyder rigtig meget for vores økonomi, forretningsliv og forretningeliv. Der skal vi sætte ind i 2017, siger Marcel Meijer (S), borgmester, Samsø.

Blandt andet har Samsø forsøgt at få flere til at flytte til øen ved at stille boliger til rådighed, som måske-øboer kan leje i en begrænset periode.

Og så arbejder borgmesteren på at få en ny færgerute til øen.

- Det bedste bud, vi har, er den hurtige færgeforbindelse til Aarhus, siger Marcel Meijer.

I øjeblikket sejler der en færge mellem Hou og Samsø.

- Den rute øger ikke pendlingen. Hos de tilflyttere, jeg har talt med, fylder den nye forbindelse rigtig meget. Som samsing, skylder vi hinanden at afprøve konceptet med at man kan bo på samsø og arbejde i Aarhus, siger Marcel Meijer.

Øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Marcel Meijer, borgmester, Samsø.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her