Få gratis e-bog med opskrifter: Sådan undgår du slik og sukker
Få tips til at smide sukkeret i hverdagen her samt find ud af, hvordan du får fingrene i en gratis e-bog med opskrifter på sunde snacks.
Mange ønsker formentlig at smide noget af sukkeret i hverdagen. Nu kan du gennem TV2 ØSTJYLLAND få gode råd og en gratis e-bog med masser af opskrifter på lækre og sunde snacks uden tilsat sukker.
Journalist på TV2 ØSTJYLLAND, Michael Olesen, var en af dem, som spiste rigeligt slik før. Faktisk 100 kilo om året.
Han sagde SLUT MED SLIK i 10 dage for at blive klogere på, hvordan det påvirkede kroppen. Her fandt han flere gode råd til, hvordan man kan undgå noget af sukkeret i hverdagen.
Gode råd
Forfatter og ernæringsekspert Anette Harbech Olesen har nogle gode råd til dig, der gerne vil undgå noget af sukkeret. For det er svært at navigere rundt i junglen af madvarer, som indeholder skjult sukker.
- Jeg synes, at det er et problem, at der er så meget skjult sukker. Og jeg synes, at vi generelt spiser for meget sukker i Danmark. Det er en trist udvikling, siger Anette Harbech Olesen til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun fortæller, at tre gode måltider – morgen, middag og aften – kan mindske noget af sukkertrangen.
Og at man kan drikke vand, hvis sukkertrangen melder sig. Heri kan man eventuelt komme bær i for at tilføre smag.
Se hvordan du får fat i en gratis e-bog med opskrifter og gode råd her.
Bare spar på sukkeret
Også Anne Ravn, der er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital, har nogle gode råd.
For det første skal man ikke gå så meget op i, hvilken type sukker, der er tale om i produkterne. Man skal bare spare på sukkeret.
- Og så giver det god mening at være på forkant med sliktrangen. Det kan man gøre ved at skære, snitte og hakke grøntsagerne lækre om søndagen, så de er klar til ulvetimen og sliktrangen resten af ugen, lyder det fra Anne Ravn til TV2 ØSTJYLLAND.
Se hvordan du får fat i en gratis e-bog med opskrifter og gode råd her.