Inge føler sig tvunget til at sælge dele af livsværk: - Man bliver gal
Inge Lisbeth Madsen føler sig tvunget til at sælge dele af sin rideskole eller blive eksproprieret på grund af et nyt boligbyggeri. Hun føler, at den private ejendomsret er ligegyldig.
Lindegårdens Rideskole i Silkeborg er normalt fyldt med ryttere i alle aldre, der prøver kræfter med ridesporten på gårdens 38 heste, men nu er de havnet i en strid med kommunen.
Marken, hvor rytterne normalt kan tage hestene med ud på en ridetur, ser ud til at blive skiftet ud med en trafikeret vej, der skal føre trafikken ind til et nyt boligområde med 155 parceller.
Men det er ikke med Inge Lisbeth Madsens gode vilje.
- Jeg føler mig mere eller mindre tvunget til at sælge vores jord. Det må ligesom være dér, vi er landet nu, fortæller hun.
Hun ejer rideskolen sammen med sin mand, og de er ikke tilfredse.
- Man bliver gal, ked af det, og træt. Vi har tænkt, at vi var for gamle til det her. Vi er i hvert fald for gamle til at blive ved med at slås, siger hun videre.
Ender rideskolen med at miste området, så forsvinder også muligheden for rideture udenfor folden.
- Det er da ingen hemmelighed, at vi har rigtig dårlig udenomsterræn at ride på. Vi har ikke en stor skov i baghaven. Vi har en masse haver spækket med ligusterhække og rododendron, siger Inge Lisbeth Madsen.
Mangler privat ejendomsret?
Det er Birch Ejendomme og Silkeborg Kommune, som står bag byggeprojektet, der har mødt stor modstand lokalt.
Omkring 50 frustrerede svar fra lokale borgere er havnet på kommunens bord i høringsfasen. Alle med det til fælles, at de ikke mener, man bør tvinge rideskolen til at afgive arealer.
- Ejendomsretten er vist ophævet ude på de her kanter, tror jeg. I hvert fald, så føler vi, at kommunen bare har bestemt sig fra dag ét af, at de skal have det stykke jord, siger Inge Lisbeth Madsen.
Sælger de ikke frivilligt, kan kommunen ekspropriere den private ejendom. Det kan de dog ikke gøre uden, at en række betingelser er opfyldt, fortæller advokatfuldmægtig ved Jensen Advokatfirma, Mie Støttrup.
- Det skal være krævet af almenvellet, og det skal også være noget, hvor der er lovhjemmel til, fortæller hun.
Hvornår kan en ejendom blive eksproprieret?
Ekspropriation betyder tvungen afgivelse af ejendomsret til sin ejendom eller til en del af ejendommen. Hvis et byggeri - for eksempel et vejbyggeri - er af almen interesse for landets borgere, har det offentlige ret til at ekspropriere den jord, der skal bruges til arbejdet. Lodsejeren, der bliver eksproprieret, har ret til erstatning. En ekspropriation kan omfatte, at man skal afstå fast ejendom og/eller at ejendommen bliver pålagt begrænsninger (servitutter).
Det står nævnt i Grundlovens paragraf 73:
Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing.
Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.
Kilde: Vejdirektoratet og Folketinget
Oversat betyder det, at kommunen altså både skal kunne forsvare, at vejen på Inge Lisbeth Madsens grund, er livsnødvendig for byggeriet, og så skal de finde en lov, som kræver det.
De bør dog have forsøgt andre ting først.
- Det er den sidste udvej. Hvis man kan gøre det med mindre indgribende midler, så skal man gøre det, slår Mie Støttrup fast.
Hvad så nu?
Inge Lisbeth Madsen har tre muligheder. Hun kan frivilligt sælge til entreprenøren. Hvis hun takker nej, vil hun formentlig blive eksproprieret af kommunen til en dårligere pris. Hun kan også vælge at klage og håbe på medhold.
I byrådet i Silkeborg kan næstformand i Plan- og vejudvalget Lars Hansen (SF) godt forstå Inge Lisbeth Madsen, men fastholder, at det er den bedste løsning at bygge en vej på hendes grund.
- Skal vi sige nej til 155 boliger på baggrund af en ekspropriation på en halv hektar? Det mener udvalget ikke. Min anbefaling er en aftale om salg, siger Lars Hansen.
Selvom Inge Lisbeth Madsen og hendes mand ikke har taget den endelige beslutning endnu, så hælder de dog mest til at sælge frivilligt for en bedre pris – selvom de helst havde været fri.
