Over 7000 har skrevet under på Rikke og Kathrines forslag
To kvinder fra Gl. Rye har lavet en underskriftsindsamling, der hedder 'Luk efterskolerne op'. De mener, at det kan gøres sundhedsmæssigt forsvarligt.
Lige nu burde Kathrine Assels søn Laurenz gå i 10. klasse på Ranum Efterskole i Nordjylland, men hver dag sidder han i stedet for hjemme foran skærmen i Gl. Rye.
Landets cirka 30.000 efterskoleelever er sendt hjem på grund af corona-situationen - indtil videre frem til den 7. februar.
- Det gør så ondt på mig at se, fordi vi tænkte, at det ville blive det bedste år i hans liv, fortæller Kathrine Assels til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun har sammen med en anden forælder fra Gl. Rye startet en underskriftsindsamling på nettet, der hedder 'Luk efterskolerne op.' Den har lidt over 7000 skrevet under på lørdag eftermiddag.
De vil have, at efterskolerne skal isolere eleverne på skolerne og ikke sende dem hjem, før det er forsvarligt igen - ligesom man gjorde i Nordjylland under coronaudbruddet på minkfarmene.
Personalet skal følge de generelle retningslinjer om afstand, håndhygiejne, mundbind, og så skal de testes én gang om ugen, lyder deres forslag.
De mener, at smittekæderne på den måde bliver mindre end hvis eleverne er hjemme, hvor de er sammen med forældre, papforældre, der måske går på arbejde, kærester samt søskende og venner.
Tærer på psyken at være hjemme
Hvorfor skal der gælde andre regler for jeres børn end for eksempelvis de børn, der går i folkeskole?
- Primært, fordi man har bevist under den nordjyske nedlukning, at man kunne lave efterskolerne til sikre bobler. Og samtidig fordi det ikke er et år, der kan sammenlignes med folkeskolen, siger Kathrine Assels og tilføjer, at hun også gerne så, at folkeskolerne blev åbnet, men det er en anden snak.
De har i forbindelse med underskriftsindsamlingen fået tusindvis af kommentarer fra elever og deres forældre.
- Savnet er det altoverskyggende for de fleste, men der er også mange, der har haft det svært i folkeskolen og har fået en ny frisk start på efterskolen, og nu er de så gået ned igen. Der er børn med ADHD, der ikke kan koncentrere sig derhjemme. Det begynder at tære på deres psyke. Der er forældre, der har sparret op i årevis og taget ekstra vagter for at kunne betale for opholdet.
For Kathrine Assels egen søn er det især motivationen for onlineundervisningen, der er svær, og savnet til vennerne.
Hvilken forskel gør det at vente 14 dage mere indtil den 7. februar?
- Det gør det i forhold til de unges mentale helbred. De mister helt troen på, at det bliver godt igen. Og hver gang der bliver meldt en dato ud, får de at vide, at det bliver forlænget 14 dage.
- Det der med hele tiden at leve på standby, tror jeg skaber en usikkerhed, fordi der ikke er noget man kan regne med, siger Kathrine Assels.
Formand: Ikke realistisk idé
Efterskoleforeningens formand giver de to initiativtagere ret i, at det har konsekvenser for elevernes trivsel at være hjemsendt.
- Jeg synes faktisk, at fagligt klarer de sig godt, og fjernundervisningen fungerer, men trivselsmæssigt er jeg bekymret, hvis eleverne skal være hjemme indtil inde i marts måned. Jeg er bekymret for, at man trækker noget væsentligt ud af deres ungdom. De har en selvopfattelse af, at der er ting, de skal nå inden gymnasiet, siger formand Torben Vind Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.
Han siger desuden, at foreningen arbejder målrettet på at få eleverne tilbage igen. Men han mener ikke, at de skal tilbage, før sundhedsmyndighederne mener, at det er forsvarligt.
- Vi har tæt kontakt til ministeren og politikerne, men vi råber ikke i skoven, før der er en lysstribe, for så bliver det skingert og uanstændigt, siger formand Torben Vind Rasmussen.
Det giver mening
Initiativtagerne så gerne, at efterskolerne blev åbnet allerede i morgen - og i hvert fald den 7. februar.
Er det vigtigste lige nu ikke bare at få styr på coronaen, og så må man acceptere, at det har konsekvenser for os alle sammen?
- Det skal man selvfølgelig, og hvis vi ikke følte, at det gav mening at sende dem tilbage, så ville vi ikke foreslå det, siger Kathrine Assels og uddyber:
- Lige nu går der omkring 30.000 elever hjemme, og de ses med venner og kærester, og skilsmissefamilier ser flere familier og papsøskende. Og forældrene skal passe arbejde, hvor de kan blive smittet. Hvis man tager dem ud af familien, bliver familien også mere sikker.
Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm siger fredag til DR, at der kan være lys for enden af tunnellen for skoleeleverne.
- Det første, vi kigger på, er de små skoleklasser og andre uddannelsesinstitutioner, og noget af det sidste, der kommer, er nok det der med natværtshuse, siger han.
