Søbad omringet af alger: Der er ikke noget quickfix
Skanderborg Sø er fyldt med alger, som holder folk fra at bade meget af sommeren. Udsigten til at få algerne væk er dog lang og tung.
Vandet er farvet grønt af alger omkring Bybadet Skanderborg. Derfor har Skanderborg Kommune opsat skilte og fraråder, at man bader i vandet.
Efter at TV2 Østjylland fortalte om problematikken har vi fået flere henvendelser fra skanderborgensere, som gerne vil vide mere om algerne i Skanderborg Sø.
Derfor har vi snakket med Torben Lauridsen, der er professor i sø-økologi ved Ecoscience på Aarhus Universitet.
- Årsagen til algerne er en kombination af meget lys, høje temperaturer, lav vindhastighed og meget næringsstof i vandet, konstaterer Torben Lauridsen.
Historisk set har vi belastet søerne med spildevand gennem årtier, og når vi taler Skanderborg Sø århundreder, fortæller professoren.
- Det er en kombination af fosfor og kvælstof fra byerne og landbruget, som vi stadigvæk ser kommer, siger Torben Lauridsen.
I forhold til byerne har rensningsanlæg kunnet dæmme op for en stor del af udledningen af næringsstoffer, men der ligger stadig meget nede på bunden af søerne, og det er det store problem.
Flere alger i fremtiden?
De grønne og blågrønne alger ligger i de her dage som en dyne, der omfavner Bybadet. Et scenarie, der også udspillede sig sidste år.
Derfor har flere borgere også været nysgerrige på, om de skal forvente grønt vand de næste par år.
Her er der optimisme at spore hos Torben Lauridsen, hvis man kigger et godt stykke ud i fremtiden.
- Vi forventer sådan set færre alger i fremtiden, fordi vi har gjort meget for at reducere belastning til systemet, siger han.
- Men der ligger meget næring på søbunden, og så længe vi har varme og stille perioder, så får vi frigivet næring, og det giver algeopblomstringer.
Så et stop for næring vil faktisk betyde, at mængden på bunden til sidst vil slippe op. Men en modspiller er de varmere somre, som skaber længere og flere algeopblomstringer, forklarer Torben Lauridsen.
- Så det vil fortsætte lang tid ud i fremtiden.
Hvad kan vi gøre ved algerne?
- Man skal reducere næringsstofferne til søen, hvis man skal komme problemet til livs.
Så enkelt lyder det, men det er meget sværere at få til at ske i virkeligheden. Og skulle det lykkes, er der en række metoder, hvor søen kan blive fri for alger.
Man kunne vælge den langsomme model, hvor man ventede, til alle næringsstoffer år for år blev færre for til sidst at forsvinde, hvilket også er meget langsommeligt - men dog gratis.
Man kunne også vælge den sø-restaureringsmetode, som Torben Lauridsen kalder for den mest gængse: fiskemanipulation.
Her går man ind og fjerner skidtfisk som skaller og brasen fra søerne hvorved man ændrer fiskesammensætningen.
- Skidtfisk lever af store dyreplankton som eksempelvis dafnier, og når de spiser dafnierne, så er der ikke noget til at spise algerne, og det betyder, at vi får kraftige algeopblomstringer, forklarer han.
Blågrønne alger?
Blågrønalgebelægninger kan indeholde toksiske arter og dermed udgøre en sundhedsmæssig risiko.
De findes på sten og mudder langs søbredder og havkyster.
De er især almindelige i marsken, på strandenge og langs søbredder.
Fra Danmark findes ét eksempel på giftig blågrønalgebelægning.
Kendte, problemskabende slægter er Lyngbya, Oscillatoria og Schizothrix.
Kilde: Naturstyrelsen
En anden metode er at fjerne sedimenter, altså fjerne noget af bunden af søen, mens en tredje metode kan være at bruge kemisk behandling med aluminium eller Phoslock, som man gjorde med Lyngsø i Silkeborg.
Begge er dog meget dyre metoder.
Fremtiden for Skanderborg Sø?
Det er Torben Lauridsens vurdering, at Skanderborg Sø har et næringsniveau, hvor kun en lille ændring vil kunne give en forbedring.
Derfor bør man starte med at fjerne tilføjelsen af næringsstoffer.
- Gå ud i oplandet, og se, hvordan ser det ud omkring tilløbende til Skanderborg Sø. Kan områderne ændres fra dyrket til naturområder og på den måde reducere næringsstofbelastningen yderligere, siger han.
Skulle man sætte gang i en sø-restaurering, bliver det ifølge Aarhus-professoren meget omkostningstung, da søen har et stort areal på 630 hektar og er 18 meter dyb.