Kronisk syg klarer behandlingen selv: Føler sig mere rask nu
For nogle patienter er det slut med indlæggelse - her er hospitalssengen byttet ud med stuemøbler
To gange om ugen gør 52-årige Bo Nicolaisen sin medicin klar i stuen fra bopælen nær Grenaa.
Han lider af kronisk nervebetændelse, men er i stand til at udføre behandlingen selv.
- Det er en kæmpe lettelse. Jeg kan selv planlægge og selv bestemme, hvornår jeg vil tage det, fortæller han.
Jeg føler mig meget mere rask med den her behandling.
På Aarhus Universitetshospital har man succes med en behandling, der kan klares derhjemme.
Siden 2010 har forskere i samarbejde med Rigshospitalet og neurologiske afdelinger i Odense og Aalborg arbejdet på en ny metode, der gør hjemmebehandling muligt for patienter med kronisk nervebetændelse.
Op mod 400 personer har lidelsen i Danmark.
'Hjemmekemopumpe' vandt pris
Men også andre patienter - eksempelvis nyre- og kræftpatienter - kan have gavn af behandling derhjemme.
Rigshospitalets arbejde med at tilbyde kemoterapi i hjemmet modtog 'Den Gyldne Skalpel' sidste år, som er branchebladet Dagens Medicins årlige pris.
Hospitalets hæmatologiske klinik gør det muligt for patienter med leukæmi og andre blodsygdomme at få deres medicin via en såkaldt 'hjemmekemopumpe'.
Her lyder meldingen desuden, at der er færre bivirkninger, bedre ernæring og mindre infektionsrisiko ved hjemmebehandlingen, som også udbredes til landets andre afdelinger.
- Føler mig meget mere rask
For Bo Nicolaisen varer hver behandling cirka en time - og han synes, det er "ganske enkelt".
I stedet for at få sprøjtet medicinen direkte ind i en blodåre på hospitalet, gør den nye behandlingsmetode det muligt for patienterne at tage mindre doser nogle gange om ugen derhjemme.
Derhjemme sprøjtes medicinen ind i underhuden i stedet, og det har vist sig at give langt færre bivirkninger.
Sådan har det ikke altid været.
Da Bo Nicolaisen som 35-årig blev ramt af sygdommen, der kan give lammelser, kramper og tab af muskler, stod den på flere dages indlæggelse hver femte uge og derefter fulgte smertefulde hjernehindebetændelseslignende bivirkninger.
- Det betød, at det var meget svært for mig at være rigtig effektiv på mit arbejde og også i familien, fortæller Bo Nicolaisen, der nu blot skal på sygehuset til det årlige tjek.
- Jeg føler mig meget mere rask med den her behandling, siger han.
Kan starte direkte på hjemmebehandling
Før man kaster sig ud i hjemmebehandlingen, bliver man oplært af en sygeplejerske, forklarer Lars Markvardsen, der er læge ved Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
- Det, der kan være udfordringen ved nogle patienter, er, at deres finmotorik i fingrene kan være svært påvirket af sygdommen, siger han.
Det kan tyde på, at man fremadrettet helt kan undgå behandling på hospitalet og starte direkte med hjemmebehandling.
I sådanne tilfælde kan man lave en aftale med en hjemmesygeplejerske eller familiemedlemmer, der kan stå for medicineringen, forklarer lægen, som mener, at en behandling i hjemmet - hvis det er muligt og forsvarligt - er til gavn for alle parter.
- Det giver patienten en større fleksibilitet i forhold til, at de selv kan planlægge deres behandling, det giver dem en større indsigt i deres sygdom, og det giver dem også en mindre sygdomsfølelse, fordi de ikke behøver komme så ofte på sygehuset, fortæller han.
- Samtidig har det betydning for os, at vi kan bruge vores senge på hospitalerne til dem, der har behov for at ligge i dem, og ikke til dem, der kan få deres behandling på anden måde.
Forsøgsordning
Aarhus Universitetshospital har i deres forsøgsordning undersøgt 19 af deres patienter med den kroniske lidelse for, om hjemme- eller hospitalsbehandling giver de bedste resultater.
Den foreløbige konklusion er, at behandlingen er lige effektiv.
- Nu må vi se, om det gælder over længere tid, men det kan tyde på, at man fremadrettet helt kan undgå behandling på hospitalet og starte direkte med hjemmebehandling, fortæller Lars Markvardsen.
KRONISK IMMUNMEDIERET NERVEBETÆNDELSE
Fællesbetegnelse for to autoimmune sygdomme, hvor kroppens eget immunsystem angriber nerverne.
Årsagen kendes ikke, men patienterne er overvejende mænd og mange er ældre end 50 år.
Det påvirker gangfunktionen og finmotorikken i hænderne.
Efter ændring af behandlingsforløb:
2013: 52 procent af behandlingerne krævede ikke indlæggelse
2016: 91 procent af behandlingerne krævede ikke indlæggelse
Kilde: Aarhus Universitetshospital
