Politikere er åbne for at rykke skolernes sommerferie
Sidste gang man rykkede sommerferien, var det på grund af højere temperaturer. Nu viser tal fra TV 2 Vejret, at temperaturen er steget yderligere.
I de her dage nærmer temperaturen sig 30 grader flere steder i landet, mens børn og voksne sveder i klasseværelser og kontorfællesskaber.
Og faktisk viser data fra TV 2 Vejret, at temperaturen de sidste 12 somre har været varmest i de sidste fire uger af skolernes sommerferie, ligesom at temperaturen i uge 33, når skolerne åbner igen, er steget knap én grad til i gennemsnit 24,1 grader.
Da partierne bag folkeskoleforliget for 20 år siden besluttede at rykke skolernes sommerferie én uge frem, var vejret et af de centrale argumenter.
Dengang havde det varme vejr nemlig rykket sig frem, og derfor gjorde partierne det samme med sommerferien, så den nu starter sidste lørdag i juni.
Vil gerne se på idéen
På baggrund af de nye data fra TV 2 Vejret er flere partier på Christiansborg åbne for at rykke ferien en uge længere frem, fortæller de til TV 2.
Det gælder blandt andet undervisningsordfører for De Radikale Lotte Rod, der synes, det lyder som "en god idé".
- Det vil vi gerne være med til at se på – men som det skoleparti, vi er, vil jeg foreslå, at vi tager det op med parterne i skolen, fordi det også kan røre ved nogle traditioner i skolen, siger hun til TV 2.
Lotte Rod understreger desuden, at hun ser det som ét element i en større snak om, hvad der skal ske med de danske folkeskoler.
Også SF's ordfører på området, Sofie Lippert, er åben for diskussionen. Det samme er Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen.
- Vi har dog ikke fra Venstres side planer om at bringe et forslag om at rykke sommerferien yderligere ind til forhandlingsbordet, siger hun til TV 2 og understreger desuden, at man skal kigge på, hvad det har af effekt, inden beslutningen tages.
Socialdemokratiets folkeskoleordfører, Sara Emil Baaring, er knapt så positiv for forslaget og kalder det en stor ændring.
Hun skriveri en sms til TV 2, at der er i foråret blev indgået en stor aftale på folkeskoleområdet, og at udmøntningen og implementering af de initiativer er det arbejde, man vil fokusere på nu og her.
- Man har før rykket på folkeskolens ferie, men det er en dyr øvelse og noget, som vil få store konsekvenser for de fleste danskeres arbejdsliv, lyder det.
Oplagt at placere ferien dér
Ud fra et fagligt og socialt perspektiv mener Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Via University College, at det er en god idé at flytte ferien.
Han har i mange år beskæftiget sig med skoleområdet.
- Det gavner ikke nogen at undervise i perioder, hvor det er rigtig, rigtig varmt. Det er oplagt at placere ferien dér, siger han til TV 2.
Generelt mener Andreas Rasch-Christensen, at et bedre klima – både ude og inde – bør være en prioritet i skolerne, for særligt indeklimaet er dårligt, og det hjælper det varme vejr ikke på.
For selvom det ikke er umuligt at undervise, når det er varmt, så giver det nogle bedre vilkår at gøre det ved en lavere temperatur.
Andreas Rasch-Christensen tror ikke, at den ene grads temperaturforskel bliver tungen på vægtskålen i forhold til at flytte sommerferien, men det giver god mening at forholde sig til det.
Fastsat ved lov
Sidste gang politikerne flyttede sommerferien frem, var i 2004, hvor det blev besluttet at rykke den én uge frem til at starte den sidste lørdag i juni fra 2008.
På samme måde vil det også kræve et politisk flertal på Christiansborg, hvis sommerferien skal rykkes igen.
Hvornår ferien skal slutte, er op til kommunerne, men flere steder slutter sommerferien mandag seks uger senere.
Slutdatoen bliver besluttet for fire år ad gangen, når den nye kommunalbestyrelse er indsat efter kommunalvalget.
Ifølge Andreas Rasch-Christensen er det vigtigt, at diskussionen ikke bliver drejet ind på at forkorte den danske skolesommerferie, der allerede er en af de korteste i Europa.