Ældre kvinde angrebet i dyrehave

En ældre kvinde er søndag blevet angrebet af en hjort og er kommet alvorligt til skade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Colourbox

Marselisborg Dyrehave syd for Aarhus dannede søndag formiddag rammen om en ulykke, hvor en ældre kvinde kom til skade.

Vagtchef ved Østjyllands Politi bekræfter, at det har modtaget en anmeldelse om angrebet søndag formiddag. 

- Vi har via 112 modtaget en anmeldelse om, at en ældre kvinde er kommet til skade, efter hun er blevet angrebet af en hjort. Der er sendt en ambulance til stedet, men da det ikke er en politisag, ved vi ikke mere herfra, siger vagtchef René Ludvig.

Kender du noget til sagen?

Så hører TV2 Østjylland gerne fra dig her eller på tip@tv2oj.dk

Tip os

Ifølge et øjenvidne, TV2 Østjylland har talt med, var kvinden i selskab med et barn på vej ud af parken, da hun blev angrebet af et af dyrene.

Problemer med ulovlig fodring

Der har tidligere været problemer med, at gæster i parken fodrer dyrene. 

Fodringen kan skabe farlige situationer, da dyrene vænner sig til at komme meget tæt på mennesker. Især når dyrene er i brunst, kan det resultere i episoder, hvor gæster bliver stanget. Det skete sidste efterår, hvorefter Dyrehaven blev lukket i en periode. 

I februar valgte man derfor, at det skulle være endegyldigt slut med fodring i Marselisborg Dyrehave, som ellers har været tilladt siden åbningen i 1933.

- Vi har vurderet, at vi ikke længere kan forsvare at lade folk fodre, for vi risikerer, at nogen kommer til skade, når dyrene går hårdt til dem. Jeg har heldigvis ikke kendskab til nogen, der er kommet alvorligt til skade, men der er nogen, som har måttet en tur forbi lægen eller som har fået blå mærker, sagde Niels Jørgen Friis, der var ansvarlig biolog i Marselisborg Dyrehave til TV2 Østjylland, da man tog beslutningen. 

Videoen her er en privatoptagelse fra juni i år, hvor forbuddet mod fodring ligeledes var gældende.

Kommunen har opsat skilte i området, der viser, at det ikke er tilladt at fodre dyrene.

Der er blandt andet lavet en tegning, der illustrerer, at fodring er forbudt, så det er forståeligt på alle sprog.

Men det sker alligevel. Ovenstående video fra juni måned viser blandt andet, at dyrene bliver fodret på trods af forbuddet. 

- Vi oplever, at størstedelen efterlever vores nye krav med ikke at fodre dyrene. Men vi hører også, at i weekenderne er det slemt med folk, der ikke gør, har Stefan Boldsen Hansen tidligere udtalt om problemet. 

TV2 Østjylland forsøger at få en kommentar fra Aarhus Kommune i forhold til søndagens episode. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her