Tog test og fik fjernet raske bryster – men fraråder datter at gøre det
Det er den sikreste måde at undgå brystkræft på, men det er også en drastisk beslutning, som ifølge eksperter ikke er rigtig for alle
Antallet af danske kvinder, der vælger at få fjernet deres raske bryster for at undgå brystkræft, er femdoblet på seks år.
Mens 34 kvinder tog beslutningen om en forebyggende operation i 2011, var det antal steget til 219 i 2016. Det viser tal fra Danske Regioner.
Tilbuddet om at få fjernet brysterne, selvom de er raske, gives til kvinder, der har en særlig genfejl. En fejl på et af de to BRCA-gener, som alle mennesker har, øger risikoen for at få brystkræft til mellem 70 og 80 procent.
Anbefalingen er stadig årlig kontrol
Ifølge Tine Engberg Damsgaard, der er forskningsansvarlig overlæge på Aarhus Universitetshospital, hænger udviklingen sammen med, at flere bliver gentestet. Når kendskabet til gentilstanden så spredes ud i familierne, tager kvinderne kontrol over den situation, de står i.
Jeg kan mærke med mig selv, at jeg ikke er egnet til at gå i den der uvished og hele tiden have i baghovedet, om der er sket noget
- Det er meget bevidste kvinder, der tager meget bevidste valg. De fravælger mammografi og tager et radikalt, aktivt valg om at minimere risikoen for at blive syge, alt det de kan, siger hun.
Men på Aarhus Universitetshospital anbefaler de ikke kvinderne at få opereret deres raske bryster væk. I stedet råder de dem til at gå til årlig kontrol. For en genfejl på BRCA er ikke en 'garanti' for, at man bliver syg - og selv hvis man får brystkræft, er chancerne for at overleve gode.
- For BRCA-positive patienter, der ikke har haft brystkræft, er det at beholde sit bryst og gå til mammografikontroller ligevægtigt med at få fjernet sit bryst, hvad overlevelse angår, siger Tine Engberg Damsgaard.
Vil ikke gå i uvished
En af de kvinder, der har besluttet at få fjernet brysterne præventivt, er Karen Rasmussen fra Randers. Efter flere tilfælde af brystkræft i familien fik hun foretaget en gentest og fandt ud af, at hun var bærer af det farlige BRCA-gen med en fejl.
- Det var, da jeg hørte om den høje risiko, at jeg blev afklaret. Jeg kan mærke med mig selv, at jeg ikke er egnet til at gå i den der uvished og hele tiden have i baghovedet, om der er sket noget, og om det er brudt ud, siger Karen Rasmussen.
Det mest sikre for at undgå sygdom er at fjerne brysterne forebyggende.
Selvom anbefalingen fra Rigshospitalets Klinisk Genetiske Klinik også lyder, at kvinderne går til kontroller, understreger klinikchef og professor i arvelige kræftsygdomme på Københavns Universitet Anne-Marie Gerdes, at kvinderne skal oplyses om muligheden for operation.
Det kan nemlig være den rigtige løsning for nogle kvinder.
- Hvis man er en ung kvinde, som skal gennemleve mange farlige år og måske har mistet sin mor til brystkræft, så vil det give mening. Men hvis man er nået op over de 50, så giver det måske ikke så god mening, siger hun.
Risikoen for brystkræft er livslang
Når man er rask og ikke er 100 procent sikker på, at man får brystkræft, kan beslutningen om at fjerne brysterne præventivt være drastisk. Det er et stort indgreb, som tager 3 timer og 15 minutter og involverer en brystkirurg, en plastikkirurg og to sygeplejersker.
Men for dem med fejl på BRCA-genet er risikoen for at få brystkræft livslang, og en operation kan være med til at skabe ro hos kvinder som Karen Rasmussen, hvor frygten for at blive syg fylder meget.
- Det mest sikre for at undgå sygdom er at fjerne brysterne forebyggende. Kontrollerne kan ikke forhindre at kræften opstår, men de kan hjælpe til at kræften bliver påvist på så tidligt et stadie som muligt. Der er de to muligheder, alt efter hvilken person man er, hvor meget sikkerhed man ønsker, og hvor parat man er til at vælge for at få den maksimale sikkerhed, siger Anne-Marie Gerdes.
- Tænk dig om, før du bliver testet
Karen Rasmussen var ikke i tvivl om, at hun skulle tage imod tilbuddet om operationen, der har minimeret hendes kræftrisiko fra 80 procent til 2 procent. Alligevel håber hun, at andre kvinder vil tænke sig om, før de får foretaget en gentest.
Blandt andet har hun rådet sin 17-årige datter, der med høj sandsynlighed har arvet genfejlen, til at lade være.
- Jeg synes, hun skal have lov til at opleve den her udødelighed, det er at være ung og ikke have de bekymringer, siger Karen Rasmussen.
Hvis man ønsker at finde ud af, om man har fejl på et af de to BRCA-gener skal man først opsøge sin egen læge og tage en snak om, hvorvidt der er grundlag for bekymring. Det kan der for eksempel være, hvis der er flere i familien, der har haft brystkræft.
Hvis der er det, bliver man henvist til en af landets genetiske afdelinger, hvor man får tegnet en stamtræ, som skal afdække, om der er grund til at tro, at man kunne være bærer af genet. Hvis der fortsat er det, bliver man tilbudt en gentest.
