Anderledes metoder skal få særlige samfundsgrupper til stemmeurnerne
Der bliver taget alternativer metoder i brug for at få særlige samfundsgrupper til at stemme til Folketingsvalget den 5. juni.
Den 5. juni går Danmark til valg, og alle danske statsborgere, der er fyldt 18 år, har ret til at stemme. Men det er ikke ensbetydende med, at alle tager turen til stemmeboksen på denne demokratiets dag.
Det har selvfølgelig betydning, om de unge, dem på kontanthjælp og indvandrere stemmer, fordi de forskellige grupper stemmer forskelligt fra resten af befolkningen.
Men det forsøger de at gøre noget ved i Silkeborg Kommune. De mener nemlig, at der skal gøres mere for at få unge, indvandrere og arbejdsløse i stemmeboksen.
Ved sidste Folketingsvalg var det eksempelvis kun lidt over halvdelen af alle indvandrere, der satte deres kryds på valgsedlen.
Derfor har de sat valgplakater op i daginstitutioner og boligblokke for at minde borgerne om, at det er vigtigt at stemme. Derudover sender kommunen og SMS-beskeder ud til vælgerne på valgdagen.
- Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at med alle de borgere, der bor i Danmark og har stemmeret i Danmark, at der gør vi, hvad vi kan for at støtte dem i at bruge deres pligt eller mulighed for at afgive deres stemme, så derfor har vi et særligt fokus på de grupper, som ikke normalt har en høj stemmeprocent, siger Huno Jensen, der er skolechef i Silkeborg Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.
Unge, indvandrere og kontanthjælpsmodtagere kan ændre valgresultat
Ifølge en ekspert har det stor betydning for valgresultatet, om alle samfundslag kommer til stemmeurnerne:
- De forskellige grupper i samfundet stemmer forskelligt. Folk på kontanthjælp har det med at hælde til den røde blok. Sådan nogle som de unge, der skifter det lidt, hvor de hælder hen, og derfor har det selvfølgelig betydning, om de unge, dem på kontanthjælp og indvandrere stemmer, fordi de forskellige grupper stemmer forskelligt fra resten af befolkningen, siger Roger Buch, der er valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til TV2 ØSTJYLLAND.
Og folketingskandidaterne forsøger da også i denne valgkamp at nå de forskellige samfundsgrupper på kreative måder. I Randers var den gængse paneldebat mellem politikere skiftet ud med en battle på et spillested.
- I mange dræbende store debatter, hvor otte eller ti skal svare på det samme spørgsmål, har vi i stedet haft et ønske om at give debatter en mere dynamisk tilgang og på en måde, så det er interessant for publikum også, siger Malte Larsen (S), der er folketingskandidat, til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge publikum har det noget af den ønskede effekt at gøre brug af anderledes metoder til politiske debatter:
- Først sad jeg også kiggede lidt og tænkte, hvad de skal foregår her, for jeg var faktisk ikke helt klar over det, men jeg synes, det er sjovt, siger tilskuer Vibeke Mørch til TV2 ØSTJYLLAND.
