20-årig ville undslippe bøde: Blev sigtet for bedrageri

Det kan være dyrt at køre uden busbillet. Og det kan blive ekstra dyrt, hvis man forsøger at undslippe bøden. Det måtte en 20-årig mand i går sande

Udgivet Opdateret
Den 20-årige mand opdigtede et falsk navn og cpr-nummer. Han blev derfor sigtet for bedrageri.

Søndag blev en ekstra dyr dag for en 20-årig mand. I går klokken 9.50 blev han stoppet af en kontrollør i en bus ved Frederiks Allé i Aarhus.

Den unge mand havde ingen billet, og kontrolløren kvitterede derfor med en bøde på 750 kroner.

Men historien stopper ikke her.

For den 20-årige mand prøvede nemlig at undslippe bøden ved at underskrive sig med navnet ’Tobias’, et falsk navn, samt et falsk cpr-nummer.

Det billigste havde været at købe en busbillet. Det næstbilligste havde været at betale kontrolafgiften. Og det dyreste var så dét, han valgte at gøre
Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver, Østjyllands Politi

Og det fik kontrolløren til at kontakte politiet.

- Han indrømmer med det samme, da vi kommer, at han har opgivet falsk navn. Angiveligt fordi han ikke kunne lide buskontrolløren, siger Jakob Christiansen, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi.

Det opdigtede navn og cpr-nummer kostede den 20-årige mand en sigtelse for bedrageri og yderligere en bøde.

- Det billigste havde været at købe en busbillet. Det næstbilligste havde været at betale kontrolafgiften. Og det dyreste var så dét, han valgte at gøre, siger Jakob Christiansen.

Ifølge Østjyllands Politi vil episoden med det opdigtede navn og cpr-nummer som udgangspunkt komme på mandens straffeattest i to år.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her