Vil undgå sure miner – spørger borgerne tidligere

Skanderborg er en del af en tendens, hvor man forsøger at inddrage borgerne endnu tidligere i store byggeprojekter. Klart en fordel mener ekspert.

Udgivet
Henrik Smit er en af de borgere ved Mesing, der måske skal have solceller i baghaven. Han håber, den tidligere inddragelse gør, der bliver lyttet mere til de lokale.

De skal være grønnere – altså kommunerne - når det kommer til strøm.

I Skanderborg har byrådet besluttet, at 100 procent af kommunens elforbrug skal være grønt produceret i 2030. Det drejer sig om 557 gigawatt-timer eller den årlige produktion fra 43 vindmøller på 150 meters højde eller cirka 500 hektar solceller, et areal på størrelse med Hørning by.

Nu har 16 firmaer foreslået, hvordan den grønne el kan komme fra solceller og vindmøller. En af dem, Copenhagen Energy, som planlægger 84 hektar solceller omkring Mesing by nord for Skanderborg.

 - Udgangspunktet er, at vi ikke vil have det, siger Henrik Smit, der er talsperson for Borgergruppen mod Energipark Mesing.

De gule områder er de arealer, som Copenhagen Energy forslår kunne bruges til at etablere en solcellepark. De blå er områder, som også kunne inddrages, hvis lodsejer ønsker. Firmaet fortæller, at det ikke er det endelige areal, men blot et forslag.

Han bor selv 500 meter fra stedet, hvor solcelleparken efter planen skal ligge. Fra hans hus vil han utvivlsomt få udsigt til den nye energikilde. 

Det har været kutyme, at borgerne først inddrages i den type byggeprojekter, når projekterne har været igennem det politiske system, men onsdag har udviklerne inviteret alle borgere til dialogmøde lang tid før noget er besluttet.

 - Det, synes jeg, er positivt. Jeg tror, selv kommunen var en smule overrasket over, at projektudvikleren indkaldte til møde så tidligt, siger Henrik Smit.

En tendens

Det er langtfra kun i Skanderborg, man forsøger at spørge borgerne tidligere, fortæller Anne Tortzen, der er direktør i Center for Borgerdialog og ekspert i borgerinddragelse og samskabelse.  

- Man kan sige, at Skanderborg er en del af en tendens, hvor kommunerne har indset, at hvis de skal lykkes, så er de simpelthen nødt til at tage borgerne ind tidligere i processerne, siger hun.

Henrik Smit er som borger godt tilfreds med, at han får mulighed for at give sin mening til kende, inden sagen ender på politikernes bord.

 - Det er vigtigt, vi bliver inddraget før den politiske proces, mener han.

Borgmesteren i Skanderborg, Frands Fischer (S), udtaler på kommunens hjemmeside, at der ikke med sikkerhed kommer vindmøller eller solceller på de udpegede områder. Det skal de første tage stilling til langt senere. 

 - Udpegningen betyder, at vi går i dialog om muligheden for at placere vindmøller eller solceller i området, siger Frands Fischer.

Skanderborg Kommune har på deres hjemmeside forsøgt at vise, hvordan borgerne bliver inddraget tidligere i processen. / Foto: Skanderborg Kommune

Hos den projektansvarlige, Claus Nørbjerg Søndergaard, kan der også være mere at hente fra de lokale, når parterne mødes så tidligt i processen.

- Jeg er meget lydhør overfor input til projektet – specielt her i starten. Senere i processen, når der forhåbentligt skal til at udarbejdes en lokalplan, så vil det blive sværere at lave store ændringer, siger han.

Det er vigtigt, at de får noget ud af det også, og det ikke kun bliver en ulempe
Anne Tortzen, direktør, Center for Borgerdialog

Derfor øjner Henrik Smit og de andre lokale også muligheden for at deres utilfredshed kan spille en større rolle.

- Vi har været rundt i Mesing, Hårby og omegn og adspurgt 260 husstande i lokalområdet, hvor 79 procent var imod, fortæller han. 

Fordel til lokalsamfundet

Ender det med en solcellepark omkring Mesing, så er forløbet derhen afgørende, mener Anne Tortzen.

- Hvis borgerne faktisk oplever, at der er blevet lyttet til dem og der har været en retfærdig og ordentlig dialog, så kan det godt hjælpe i forhold til, at man undgår de her konflikter, siger hun.

En anden ting, hun påpeger som vigtigt, er den kompensation, som lokalsamfundet får for at have anlægsprojekter i baghaven.

- Det er vigtigt, at de får noget ud af det også, og det ikke kun bliver en ulempe, siger Anne Tortzen.

Man glemmer værditabet af ejendommene. Det får vi aldrig tilbage
Henrik Smit, Mesing

Netop det har firmaet Copenhagen Energy også tænkt på, da de foreslår forskellige former for kompensation. For eksempel et årligt økonomisk bidrag, en frivillig køberetsordning eller lokale og naturmæssige tiltag i området.

- Generelt ser jeg ikke noget modsætningsforhold, da alle må have interesse i at få udviklet et projekt, der er så lokalforankret som muligt, siger Claus Nørbjerg Søndergaard.

Henrik Smit vil endnu ikke tage stilling til, hvad de som lokale beboere kunne være interesseret i, men han ved, at de vil været interesserede i en form for kompensation, da han mener, de lokale mister mere, end de får.

- Man glemmer værditabet af ejendommene. Det får vi aldrig tilbage, selvom vi får nogle fordele her og nu, siger han.

Informationsmødet foregår onsdag aften den 23. oktober klokken 19.00 i Mesing Forsamlingshus.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her