30-årig anholdt efter skalle til teenager
En teenager blev tildelt en skalle i byen og kort efter blev en 30-årig mand anholdt.
En 30 -årig er natten til søndag blevet anholdt for en voldelig hændelse i det centrale Aarhus.
Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Det var klokken 03.28, at et overfald Søndergade - byens gågade - blev anmeldt. En 19-årig mand var angiveligt i Aarhus for at gå i byen ved åen i Aarhus, men på gågaden blev de kontaktet af en mand.
Efter kort tid udviklede samtalen sig dog voldsomt, da den fremmede mand ifølge politiet nikkede den 19-årige en skalle. Den 19-årige og hans ven forlod stedet og anmeldte det til politiet og fulgte derefter i sporet på gerningsmanden.
Det betød, at de senere kunne udpege manden, der viste sig at være en 30-årig mand fra Aarhus-området, for betjente, der derefter anholdt ham. Han er nu sigtet for vold, mens sagen bliver undersøgt nærmere.