Brandattentat: To mænd sigtet for at kaste molotov-cocktails

Det kan ikke udelukkes, at der kommer flere sigtede i sagen, lyder det fra NSK ledende politiinspektør, Michael Kjeldgaard.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

To mænd er mandag blevet anholdt og sigtet for at stå bag et brandattentat mod Bandidos' klubhus på Jens Juuls Vej i Viby 5. februar i år.

Det oplyser politiets nationale enhed for særlig kriminalitet, NSK.

Mændene har en tilknytning til rocker- og bandemiljøet, og anholdelserne er sket i forbindelse med en NSK-aktion, hvor flere adresser er blevet ransaget til brug for den videre efterforskning i sagen.

Den ene anholdte er 28 år og fra Aarhus, mens den anden er 41 år og fra Horsens.

De er begge sigtet for forsætlig brandstiftelse mod adressen ved at have kastet fem antændte molotovcocktails ind i bygningen, og det kan ikke udelukkes, at der kommer flere sigtede i sagen, lyder det fra NSK ledende politiinspektør, Michael Kjeldgaard.

Brandattentatet er egnet til at skabe konflikt i det kriminelle miljø, og det er således en alvorlig sag
Michael Kjeldgaard, ledende politiinspektør, NSK

- Det er som følge af grundig efterforskning i samarbejde med Østjyllands Politi, at vi nu kan sigte to personer for brandstiftelse mod en adresse, der er kendt som Bandidos-klubhus. Brandattentatet er egnet til at skabe konflikt i det kriminelle miljø, og det er således en alvorlig sag, som vi har efterforsket blandt andet med henblik på at kunne imødegå og bremse en eventuel eskalering, udtaler Michael Kjeldgaard.

De anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus tirsdag klokken 09.30, hvor Anklagemyndigheden i NSK vil begære lukkede døre.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her