Hun ”slukker hovedet” med piller og sprut, men psykiatrien har smækket døren i
Alex Balógh har nu fået et sted at bo. Diagnoserne og misbruget flyttede med, men ifølge psykiatrien er alle muligheder for behandling udtømt.
Hun kæmper med en stribe diagnoser og et massivt misbrug af receptpligtig medicin og alkohol.
Alt ved Alex Aria Zelina Balógh siger, at den 31-årige, forpinte kvinde har brug for hjælp. Men mens Aarhus Kommune nu endelig har fundet en løsning, som både hun og kommunen er tilfredse med, så er der nu lukket i den anden ende af systemet. Psykiatrien.
Det viser dokumenter i hendes sag.
- Jeg er ikke overrasket over den meget lukkede, snævre attitude. Overhovedet ikke. Det er sgu nok lige det eneste, der har slået fuldstændigt fejl. Det er psykiatrien. I'm sorry to say, but that's the spirit, siger den 31-årige kvinde.
Kræver omfattende indsats
Efter TV2 Østjylland oprullede Alex Balóghs historie i september 2023, har Aarhus Kommune indlogeret hende i et botilbud.
- Kommunen har hjulpet mig med så mange ting, siger hun selv og understreger, at hun er taknemmelig.
Men når man som den 31-årige kvinde kæmper med både psykiatriske diagnoser, misbrug og store sociale problemer, kræver det ifølge de psykiatere, der kender hende, en længerevarende helhedsorienteret indsats, hvor misbrug og diagnoser behandles samtidig.
Og her tyder Alex Balóghs forløb det seneste år på, at der er et stykke vej igen. For mens kommunen er kommet hende i møde, har psykiatrien vurderer, at der ikke er mere at gøre for øjeblikket.
Udskrevet efter 13 dage
TV2 Østjylland har via dokumenter i hendes sag kortlagt det arbejde, der er gjort fra kommunen og psykiatriens side det seneste år.
I december 2023 problematiserer Alex Balóghs daværende praktiserende læge, at hun kun modtager akut behandling i psykiatrien og ikke er i et længerevarende behandlingsforløb. I et notat konstaterer lægen, at der mangler et overordnet behandlingsansvar og efterlyser en behandlingsplan fra psykiatriens side.
Hen over jul og nytår bliver Alex så indlagt på afdelingen for dobbeltdiagnoser på Regionshospitalet i Viborg, men efter 13 dage bliver hun udskrevet igen.
"Patientens udadreagerende adfærd ikke forenelig med indlæggelse på S1, og hun udskrives den 03.01.24 efter endelig beslutning af cheflæge", står der i et resumé af forløbet
Af akter i sagen fremgår det også, at den læge, der havde kontakten, har svært ved at se, hvad der kan hjælpe hende.
Og fra februar 2024 lyder meldingen, at Alex Balógh nu kun kan modtage akut behandling i psykiatrien - for eksempel når hun er selvmordstruet.
I marts bliver hun således indlagt akut efter trussel om selvskade. Her konkluderer en læge ”… at Alex ikke profiterer af længere indlæggelse, og der er ingen aktuelle behandlingstilbud i psykiatrien”.
I den seneste koordinationsplan fra 31. maj sløjfes al yderligere opfølgning i forhold til Alex ”… da behandlingsmulighederne vurderes udtømte”.
Nægtet hjælp trods politiets protest
Med hjælp fra Aarhus Kommune flyttede Alex Balógh den 11. juni ind i en lejlighed på et af kommunens bosteder, men hun er jævnligt forbi psykiatrisk skadestue til akut behandling hen over sommeren.
Her oplever hun dog også at blive afvist, som det fremgår af kommunens notat om en hændelse 13. juni, hvor hun går amok på sit bosted med en hammer.
”Hun køres på Skejby. Psykiatrien nægter at hjælpe trods politiets protest”, står der i notatet.
13. august er Alex Balógh så til konsultation hos sin nye praktiserende læge og giver udtryk for, at hun gerne vil genoptage sin behandling for ADHD.
Af notatet fra Aarhus Kommune fremgår det, at hendes praktiserende læge ”… mener, at en så kompleks borger skal følges i psykiatrien og er undrende over, at de [psykiatrien, red.] har lavet en skrivelse, hvor hun er afsluttet hos dem”.
Lægen laver en ny henvisning til psykiatrien på Aarhus Universitetshospital, fremgår det af notaterne.
Med ni måneders mellemrum efterlyser to privatpraktiserende læger altså, at psykiatrien kommer på banen med et behandlingstilbud til Alex Balógh.
I mellemtiden har man fra psykiatriens side konkluderet, at man ikke kan gøre mere for hende, og at mulighederne for behandling er udtømt.
Problemet i en nøddeskal
I Aarhus Kommune er meldingen, at Alex Balógh skal have ro til at vænne sig til den nye hverdag på bostedet
- Lige nu arbejder vi ud fra den metode der hedder ’housing first’. Det betyder at vi laver tag over hovedet til Alex på en lokation, som hun er tryg ved og har det godt med. Vi arbejder med basis-ting som mad og vejledning til livsmestring, siger Winnie Bjerre, der er stedfortrædende afdelingsleder i Rådgivning og Visitation, Voksne, Aarhus Kommune.
På sigt er planen, at Alex Balógh skal begynde i rusmiddelbehandling, når hun er klar til det.
Men et sted at bo og misbrugsbehandling kan ikke stå alene, når der er tale om en borger med så komplekse problemer som Alex Balógh, påpeger Erik Mønsted, der er 1. næstformand i Landsforeningen Sind.
Erik Mønsted mener, at dette er endnu et eksempel på, at det etablerede behandlingssystem i Danmark er alt for opdelt og mangler en helhedstænkende indsats til landets mest udsatte. Og han frygter, det kan være med til at fastholde hende.
- Hvis man ikke vil investere det, der skal til, for at hun får det bedre, så er man egentlig med til at fastholde hende i den situation, hun er i. Så kan det godt være, at hun ikke får det værre, og det godt være, at man overholder reglerne, og det, man skal tilbyde, men hvis det ikke hjælper hende, så er det ikke godt nok, siger han.
Alex Balógh er ikke en unik case. Der findes, ifølge VIVE, mere end 9000 mennesker, som har så svære og komplicerede problemer, at de er nærmest umulige at lave en helstøbt indsats for. I år er regionerne efter aftale med Sundhedsministeriet gået i gang med at omlægge en række pladser i psykiatrien for at skabe et såkaldt dobbeltdiagnosetilbud.
I Skejby bliver der i regi af Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital åbnet 11 pladser i det såkaldte dobbeltdiagnosetilbud. Indfasningen af dette begyndte 1. september.
Svar fra psykiatrien på AUH
TV2 Østjylland har forsøgt at få et interview med lægefaglig direktør for Psykiatrien i Region Midtjylland, Jakob Paludan. Han har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar:
”Jeg vil gerne anerkende, at det kan være meget uhensigtsmæssigt og ikke mindst udfordrende for de patienter, der har problemstillinger og behandlingsbehov, der peger ind i mange sektorer. Vi ønsker, at alle patienter får den bedst tænkelige hjælp ud fra deres specifikke udfordringer.
I den konkrete sag har vi vurderet, at patienten er bedre hjulpet i kommunens tilbud og ikke har nogen behandlelig psykiatrisk lidelse. Når mange udfordringer er i spil i sammenhæng med hinanden, er vores vigtigste opgave at finde ud af, hvordan vi bedst hjælper den enkelte borger videre. Vi stopper derfor aldrig blot behandlingen af en patient, men på baggrund af konkrete faglige vurderinger træffer vi valg om, hvad der er bedst for patienten.
I forhold til det nye dobbeltdiagnosetilbud, så er det målrettet patienter med middel til svær psykisk sygdom, der samtidig har en rusmiddelproblematik.”