36-årig kvinde anholdt for påsat brand

En kvinde er anholdt og sigtet for brandstiftelse i et højhus af træ under opbygning.

Udgivet Opdateret
Genrefoto. Foto: Palle Herløv, TV2 Østjylland

Onsdag klokken 19.42 rykkede både Østjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen ud til en brand i et træhus på Kalkværksvej i Aarhus C. 

Branden startede i nogle paller, der lå inde i træhuset.

- Der har været anlagt et bål inde i huset, hvor der er blevet antændt nogle byggematerialer i den nederste etage, siger Johnny Damgård, der er operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, til TV2 Østjylland.

Flere vidner havde set en kvinde sætte ild til nogle blomsterkummer ved et værested i nærheden, og kvinden var også set ved bygningen på Kalkværksvej.

Lugtede kraftigt af røg

Kort efter opdagede Østjyllands Politi en 36-årig kvinde, der passede til vidnernes beskrivelse. Kvinden gik rundt i området omkring Kalkværksvej med en lighter og lugtede kraftigt af røg.

Den 36-årige kvinde blev derfor anholdt og sigtet for forsætlig brandstiftelse.

Skaderne efter branden er minimale, og der er kun tale om løse byggematerialer
Johnny Damgård, operationschef, Østjyllands Brandvæsen

Ingen personer kom til skade ved branden, og der skete ingen større materiel skade i forbindelse med branden.

- Skaderne efter branden er minimale, og der er kun tale om løse byggematerialer, siger Johnny Damgård.

Der var tale om Træhuset Træ, der er under opbygning, og som bliver Danmarks højeste træhus med sine 78 meter og 20 etager.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her