81-årig verdensmester træner intenst - for han VIL vinde

Alder er ingen undskyldning, når den 81-årige verdensmester Michael Brems Nicolajsen hopper på jernhesten.

Udgivet
Kom med til løbet her.

Hvis der er en ting, 81-årige Michael Brems Nicolajsen er, er det fighter.

Han er i øjeblikket forsvarende verdensmester i cykelcross for mænd på 80 år og derover, og lørdag stillede han op til cykelcrossløbet Grote Prijs på og i området omkring Aarhus Cyklebane.

Der skulle han konkurrere med blandt andet nærmeste konkurrent, som han har tabt til og vundet over flere gange.

Det var da også ham, Michael Brems Nicolajsen havde fuldt fokus på.

- Han bilder sig ind, at han skal være foran mig i dag. Det skal han så ikke, lyder det bestemt fra verdensmesteren inden løbet.

Selv i en alder af 81 træner han flere gange om ugen og tager det meget seriøst - simpelthen fordi han stadig brænder for at vinde.

Her ses ruten til årets Grote Prijs CK Aarhus. / Foto: OpenStreetMap

Helt sådan gik det dog ikke. Michael Brems Nicolajsen lå længe og duellerede tæt med sin kammerat og konkurrent, men styrtede så på sidste omgang. Og så måtte han nøjes med en andenplads.

- Det gik ikke helt som forventet, fortæller Michael Brems Nicolajsen, da han har fået vejret efter løbet.

Er du skuffet?

- Jeg er altid skuffet, når jeg ikke bliver nummer ét.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her