Har fået nok: Send driften af alle ambulancer i udbud

Send hele ambulanceområdet i udbud.

Det er Venstres bud på en mulig løsning, efter at TV2 Østjylland har beskrevet, hvordan Region Midtjyllands egne ambulancer stadig er ude af drift i perioder.

- Som liberal havde jeg gerne set, at vi udbød hele området igen, siger Venstres gruppeformand, Anders G. Christensen.

Den mulighed får dog hverken opbakning fra regionsrådsformand Anders Kühnau (S) eller en sundhedsøkonom.

TV2 Østjylland har afdækket, hvordan der er store forskelle på, hvor meget regionens egne ambulancer og Falcks ambulancer er ude af drift. Det skyldes blandt andet, at regionen i perioder har haft svært ved at skaffe nok ambulancereddere.

- Historisk gik mine kollegaer i Venstre med til at hjemtage godt to tredjedele af ambulancedriften til regionen, men jeg undrer mig stadig over, at det kan være så svært at højne responstiden i en række yderområder og få mindsket nedetiden for ambulancerne, siger Anders G. Christensen.

Nedetid er betegnelsen for den tid, noget er ude af drift. I det her tilfælde ambulancer, der holder stille.

- Alt andet lige burde vi som region have nemmere ved at få nok personale, fordi vores overenskomst er fordelagtig for ambulancebehandlerne i forhold til den, som Falck tilbyder.

Politikeren hentyder til, at der er en række postnumre i Østjylland, hvor ambulancerne kommer langsommere frem end regionens eget overordnede mål om, at 92 procent af alle akutte udrykninger skal være fremme inden for 15 minutter.

Kühnau: - Der var ikke nok konkurrence

Regionrådsformand Anders Kühnau ser på ingen måde, at en privatisering af alle ambulancer vil kunne gøre en forskel.

- Jeg har ingen grund til at antage, at en privat leverandør kan sikre os kortere responstider. Vi er især udfordrede af manglen på medarbejdere, der er en landsdækkende udfordring, skriver han i en mail til redaktionen.

Det er få år siden, at Region Midtjylland begyndte at drive en del af ambulancerne selv. På det tidspunkt var målet, at man kunne få den samme kvalitet for billigere penge.

- Det er en kendt sag, at der ikke var nok konkurrence på området. Derfor hjemtog vi i lighed med andre regioner en del af ambulancedriften, og jeg er tilfreds med, at vi dermed har skabt mere konkurrence på markedet, står der også i mailen fra regionsrådsformanden.

Region Midtjylland forventede, at der med hjemtagelse af ambulancedriften kunne opnås en samlet besparelse på 116 millioner kroner i perioden fra 2021 til 2031, hvilket er en gennemsnitlig årlig besparelse på 11,6 millioner kroner. Besparelsen er efter afholdelse af etableringsudgifter.

Nu oplyser regionen, at besparelsen blev opfyldt med budgettet for 2023, og at besparelserne som følge af hjemtagelse af ambulancedriften nu er indfriet.

Ekspert: - Man risikerer et nyt monopol

Trods de aktuelle forskelle på, hvor ofte ambulancerne er ude af drift mellem den private virksomhed Falck og regionens egne ambulancer, er det generelt svært at måle store forskelle på kvaliteten.

Det forklarer Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

- Det præhospitale beredskab i Danmark er formodentlig verdens bedste, og derfor bliver det vanskeligt at måle væsentlige kvalitetsforskelle, siger han.

Han mener, det kan blive dyrere, hvis der kun er én leverandør af ambulancekørsel, og derfor anerkender han, at regionen hjemtog dele af ambulancedriften i 2021.

- Man kan risikere at skabe et monopol igen, hvis hele ambulancedriften kommer i udbud. Det er ikke sundt hverken med offentlige eller private monopoler, siger han.

Han finder det ikke underligt, at Region Midtjylland har mere nedetid, fordi det er relativt få år siden, at skiftet skete.

- Når jeg ser tallene, tænker jeg ikke, det ser helt frygteligt ud. Der er ikke dokumentation for, at nogen er kommet til skade, fordi der har været mere nedetid, siger han.

Bedre mulighed for sanktioner

Venstres gruppeformand Anders G. Christensen holder dog fast i sit synspunkt om, at hele driften af ambulancer burde sættes i udbud.

- Det gør, at vi kan sætte tydelige krav og samtidig sanktionere med økonomisk bod, hvis der ikke bliver levet op til servicemålene, siger han.

 Men så kunne man sige det samme om hele sundhedsområdet. Skal alt så privatiseres?

- Nej, her er der tale om en klart defineret opgave, hvor der historisk har været nogle virksomheder, som har været gode til opgaven. Derfor giver det mening. Det er også et privat firma, der driver lægehelikopteren, og her mener vi ikke i regionerne, at vi selv kan varetage opgaven.