Specialenhed var sat ind ved hændelse på universitet

Da op mod 23 studerende på Aarhus Universitet pludselig blev ramt af kløe på huden og svien i øjnene natten mellem mandag og tirsdag blev Beredskabsstyrelsens såkaldte HaZmat-beredskab rullet ud.

Det skete, fordi myndighederne blandt andet arbejdede ud fra den teori, at hændelsen kunne skyldes en kemisk påvirkning.

- Der er nogen, der er ved at undersøge, om der er en eller anden form for kemi i luften deroppe (på universitetet, red.), sagde politiinspektør Rene Raffo fra Østjyllands Politi.

Går grundigt til værks

HaZmat kan ifølge Beredskabsstyrelsen indsættes, hvis der er mistanke om tilstedeværelse af farlige kemiske stoffer.

Beredskabet fungerer med mobile teams med fem specialuddannede personer, heriblandt en kemiker fra Kemisk Beredskab, der kører ud fra styrelsens lokationer i Hedehusene, Herning eller Næstved.

Men hvordan arbejder HaZmat, og hvordan finder de tilknyttede eksperter frem til et kemisk stof, hvis det hverken kan ses eller lugtes?

TV2 Østjylland har talt med seniorsergent og HaZmat-koordinator i Beredskabsstyrelsen Thomas Sylvester fra Beredskabsstyrelsen Hovedstaden. Han understreger, at han kun udtaler sig generelt og ikke om den konkrete hændelse på Aarhus Universitet.

- Typisk vil vi iværksætte en rekognoscering, hvor to specialister fra holdet iklæder sig beskyttelsesudstyr og tager en masse forskellige måleinstrumenter med ind, så vi netop kan måle noget af det, vi ikke kan lugte eller se. Så går man ellers ind og dokumenterer, hvad der er. Ud fra den rekognoscering laver man en plan for indsatsen, og så går man eventuelt ind og tager prøver, så vi kan lave feltanalyse og efterfølgende laboratorieanalyser, siger Thomas Sylvester.

Blandt HaZmats udstyr er forskellige måleinstrumenter, som måler på forskellige specifikke gasser, og så har de også udstyr, der kan måle, om der er afdampning fra kemiske stoffer.

- Hvis det er en hændelse som her, hvor vi ikke ved, hvad det er, så bruger vi vores udstyr til at afkræfte, at det i hvert fald ikke er afdampning fra en kloak eller rengøringsmidler eller noget, der er spildt. Altså vi kan bruge det modsat og sige, at vi har i hvert fald ikke målt, at det er et gasudslip for eksempel, siger Thomas Sylvester.

Bandekrige og konflikter

Han fortæller, at HaZmat-beredskabet rykker ud ugentligt.

- På landsplan er vi efterhånden oppe på en udrykning om ugen. Det svinger lidt fra år til år. Nogle gange har vi haft meget med de her bandekrige og konflikter, hvor de smider håndgranater og springer biler i luften, siger Thomas Sylvester. 

I den forbindelse består opgaven i at sikre bevismateriale til politiet.

- Hvis der har været sprængstof, håndgranater eller fyrværkeri, kan vi ofte bestemme sprængstoftypen ud fra de aftørringer, vi kan lave på stedet. Ved eksplosioner er det Nationalt Kriminalteknisk Center ved politiet, der beder os om at tage de her eksplosivstof-aftørringer og lave analyserne, fortæller Thomas Sylvester.

I de tilfælde vil der ofte være fysiske genstande, som HaZmat-folkene skal forholde sig til.

- Hvis vi snakker ren kemi, som hjemmelaboratorier, så kan de kemikere, som indgår på holdet ud fra laboratorieopstilling og de kemikalier, der er til stede, se, hvad det er, der bliver produceret. Det kan typisk være eksplosivstoffer eller narkotika. Folk kan jo finde på at lave mange forskellige ting. Men bare det, at vi kommer ind og får taget nogle billeder af det, der er derinde, gør, at vores kemikere kan pege os i retning af, hvad det kan være.

Med deres udstyr kan de også fastslå, om der er strålingsfare i de lokaler eller områder, de går ind i.

- Vi måler jo også for radiologi, så vi er sikre på, at der ikke er radioaktive kilder til stede. Og vi samarbejder også med Center for Biosikring og Bioberedskab omkring håndtering af biologisk prøvemateriale. Ved tilfælde med sådan noget som pulverbrev og den slags, vil vi også være os, der tager prøverne, siger Thomas Sylvester.

UV-stråler gav "svejseøjne"

Tirsdag eftermiddag kom det så frem, at der ved hændelsen på Aarhus Universitet netop ikke var tale om et kemisk udslip af nogen art.

Ifølge Østjyllands Politi var der efter al sandsynlighed tale om en hændelse affødt af UV-stråler fra et desinficeringsanlæg, som ikke var blevet slukket.

- Vi ville ikke tage nogen som helst chancer, og derfor var det en ret stor indsats fra start. Vi har haft et stærkt samarbejde på tværs af myndighederne, og universitetet tacklet det her rigtig godt, så en stor tak til alle for indsatsen, sagde politiinspektør René Raffo tirsdag eftermiddag.

Sundhedsmyndighederne har været i kontakt med 23 borgere, der har meldt om ubehag og svie i øjnene, efter de har opholdt sig på universitetet mandag.

- Det ser ud til, at de har fået det, man populært sagt kalder svejseøjne og det ubehageligt, men heldigvis ikke alvorligt. Typisk vil symptomerne aftage efter 1-2 døgn, og det er ikke noget, man tager permanent skade af, sagde Niels-Christian Emmertsen fra Præhospitalet i Region Midtjylland.