Byggeplaner splitter byen: - Det bliver en slags parallelsamfund
Ambitionen er at skabe en anderledes måde at bo og leve på, men beboerne vil samtidig være selvforsynende og ikke kobles på det eksisterende samfund.
En gruppe menneskers plan om at opføre en landsby med en alternativ måde at bo og leve sammen på har skabt debat i Ebeltoft.
Det har den efterhånden gjort i nogle år.
Men debatten har lige fået en saltvandsindsprøjtning, da folkene bag Foreningen Grobund nu har skruet op for tempoet med at realisere projektet ved en gammel fabriksgrund lidt uden for byen og nær færgehavnen.
For 14 dage siden satte de nemlig gang i arbejdet med at få lavet den lokalplan, der skal gøre det muligt at udleve drømmen.
Et arkitektfirma er hyret ind til opgaven, og dets folk skal så lave et oplæg til kommunen, der i sidste ende skal godkende lokalplanen.
Grobunds plan er at købe 50.000 kvadratmeter jord ved siden af den fabrik, der blev købt for otte millioner kroner i 2015, og her skal der så opføres forskellige former for små boliger. I alt med plads til 120 indbyggere, som hver køber sig ind i projektet ved at smide 100.000 kroner for et bo-lod.
Prisen for de 50.000 ekstra kvadratmeter er 2,5 millioner kroner. Dertil kommer en endnu ukendt regning til det lokale spildevandsselskab for at "slippe" for at blive koblet på kloaknettet.
Foreningen Grobund
Foreningen Grobund blev dannet i 2015, da en gruppe mennesker gik sammen og begyndte at udvikle drømmen om et fællesskab, hvor man bor tæt på hinanden og er sammen om det meste.
Nøgleordene var gældfrihed, affaldsfrihed og selvforsyning.
Da stålfabrikken Tata Steel på Kaarsbergsvej i Ebeltoft kom til salg, slog folkene til og købte den i april 2018. Flere end 160 personer var med i projektet.
I februar 2019 købte man jorden ved siden af fabrikken, og som det første blev der anlagt en køkkenhave.
Nu er næste skridt at købe matriklen ved siden af, så der er plads til at opføre en decideret landsby med tinyhouses.
Det koster 100.000 kroner at købe sig ind i projektet. For de penge får man et stykke jord at bygge på og adgang til arbejdsfællesskabet på den tidligere fabrik, hvor der er værksted og kontorer.
Kilde: Grobund.org.
Ambitionen er på sigt at lave et mini-samfund, der er totalt selvforsynende med alt og ikke tilsluttet det eksisterende el-net, vand- og varmeforsyning.
- Vores tre hovedværdier er gældfrihed, affaldsfrihed og selvforsyning. Gældfriheden er i forhold til at være fri til at bruge sin tid på det, man gerne vil. Det betyder bare, at vi skal skabe en anden form for værdi. Det betyder ikke, at vi skal lave ingenting, siger Charlie Nygaard, der er frontperson i foreningen, til TV2 Østjylland.
Et parallelsamfund uden for byen?
Det er her, debatten får næring, for det er ikke alle, der synes, at det er en god idé på den måde at isolere sig fra det omkringliggende samfund.
Én af modstanderne er Elsebeth Due Kjeldsen. Hun har stiftet Foreningen til Bevarelse af Naturen og Rekreative Områder langs kysterne på Djursland, som lige nu har 145 medlemmer, der kæmper imod en landsby nær kysten.
Hun er personligt meget skeptisk over for Grobunds byggeplaner.
- Det bliver jo en slags parallelsamfund derude. For det første vil de bosætte sig fem kilometer uden for byen uden nogen sammenhæng med byen. For det andet vil de ikke tilsluttes de kollektive forsyningsanlæg, som vi andre er forpligtede til at være tilsluttet, siger Elsebeth Due Kjeldsen.
Jeg har egentlig vide rammer, men man skal ikke leve på andres regning
- Folk må gøre meget. Altså, jeg har egentlig vide rammer, men man skal ikke leve på andres regning. Hvis vi alle lever på den måde i det der utopia, som jeg vil tillade mig at kalde det, fordi jeg ikke mener, det er realisérbart, så vil der jo ikke være midler til at finansiere vores velfærdssamfund med, siger Elsebeth Due Kjeldsen.
På gågaden i Ebeltoft siger Kirsten Nielsen, at hun synes, det er en "alletiders idé" med sådan et boligprojekt.
Hans Peter Stenbæk synes, det er "helt fantastisk", at der kommer nogle mennesker til byen, som gerne vil eksperimentere med fremtidens boliger, der er klimavenlige og bæredygtige.
Den begejstring deler Erik Steen ikke.
- Jeg vil ikke bryde mig om det. Det er ikke en god ting for fremtiden, siger han, mens han kone, Karin Steen, tilføjer, at hun frygter et "jysk Christiania".
Frede Lysdal bakker op om dén holdning.
- Når de vil melde sig ud af samfundets almene forsyninger - uden at kunne gøre redde for, hvordan det så kommer til at virke - så er beslutningens grundlag for tyndt, siger han.
For mig er samfundet meget mere end det med, hvor man får sin strøm fra
Det er dog en misforståelse, påpeger frontperson Charlie Nygaard.
Der er ingen ambition om at melde sig ud af lokalsamfundet. De vil bare gerne leve på en anden måde, som de føler, er mere meningsfuld for dem.
- For mig er samfundet meget mere end det med, hvor man får sin strøm fra, og hvor man leder spildevand hen. For mig er samfundet også, at vi tager hånd om vores ældre, og at vi bidrager til kommunekassen, siger Charlie Nygaard.
- Der går en historie om, at vi alle sammen er på sociale ydelser herude, og jeg ved ikke, hvor de tal kommer fra. Mig bekendt er vi ikke særlig mange, der er på sociale ydelser.
Konceptet skal være kopibart
Henrik Moeslund var med til at stifte Grobund for ni år siden, og han er fortsat med i bestyrelsen.
Han siger til TV2 Østjylland, at der fortsat er en del uafklarede spørgsmål omkring, hvad der egentlig er muligt at lave på grunden.
Det drejer sig blandt andet om kloakering og håndtering af spildevand.
- Vi vil ikke have nogen former for udledning, men derimod en løsning med fordampning. Vores grundindstilling er, at alt, hvad vi laver, skal være kopibart, så andre kan tage konceptet til sig én til én og gøre det samme et andet sted, siger Henrik Moeslund.
Den pris betaler vi gerne for en løsning, der er god for jorden og planeten
- Derfor skal der heller ikke gås på kompromis med noget, og det bliver det hele jo ikke nødvendigvis billigere af. Tværtimod bliver det nok både dyrere og mere besværligt, men den pris betaler vi gerne for en løsning, der er god for jorden og planeten. Ellers er der ingen grund til at gøre det, siger bestyrelsesmedlemmet.
Forventningen er, at det tager op imod halvandet år at få lavet en lokalplan for området.
