Borgmesters magt diskuteres

Forhandling i gang hele dagen på rådhuset

Udgivet Opdateret

Byrådet i Aarhus kan se hinanden i øjnene hele dagen i dag. De 31 politikere skal nemlig finde ud af, om kommunen som den sidste i landet skal droppe magistratsstyret.

Dagens møde vil foregå fra morgen til aften. Meningen er, at politikerne skal nå frem til en beslutning, inden mødet er slut. Og på forhånd er der lagt op til svære diskussioner, for partierne er langt fra enige om, hvordan styreformen skal se ud i fremtiden. For mens SF stort set vil beholde magistratsstyret, som det er i dag, er Venstre mere optagede af at mindske borgmesterens magt.

- Vi ønsker ikke en borgmester med enevælde-beføjelser. Allerede nu har borgmesteren med magistratsstyret et stort potentiale for at tage og påtage sig ansvar. Det sker bare ikke, siger Venstres borgmesterkandidat, Bünyamin Simsek til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Venstre ønsker i stedet en såkaldt mellemformstyre med delt administrativ ledelse, som det findes i København, Odense, Aalborg og Frederiksberg kommuner.

Socialdemokraterne foreslår i stedet såkaldt enhedsforvaltning.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her