De kæmper mod banderne: Svært for børn at sige nej til tusindvis af kroner

Politiet oplever børn helt ned til ti-års alderen, der arbejder for banderne i det vestlige Aarhus. Kommunen vil tilbyde et alternativ for børnene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Rasmus Brandt Lauridsen er leder for Ung i Aarhus i Aarhus Vest.

Musik, fællesskab og e-sport. Eller småjobs belønnet med tusindvis af kroner. 

Det er dét valg, nogle børn i det vestlige Aarhus står overfor, når banderne tilbyder dem at løbe med hash og våben eller stå vagt til en løn på tusindvis af kroner. 

Rasmus Brandt Lauridsen er fritids- og ungdomsskoleleder for Ung i Aarhus Vest under kommunen. 

De forsøger at give børnene et alternativ til at gå ind i banderne. 

Bedre tilbud fra banderne

Men han erkender, at valget kan være svært for børnene. Også med en ny og moderne skolebygning. 

- Bandegrupperingerne i dag er blevet dygtige til at rekruttere. Der er mange penge i omløb. Det kan være svært at sige nej til mange tusinde kroner, siger han til TV2 Østjylland. 

Men de tager kampen op, og de nye bygninger skal gøre det endnu mere attraktivt at vælge fællesskabet til og den kriminelle livsstil i banderne fra. 

- Vi har alt fra musik, til e-sport til keramik og mangategning, siger Rasmus Brandt Lauridsen, der gør det klart, at det er en udfordring, der ikke stopper af sig selv. 

- Det er noget, vi hele tiden skal holde os på tæerne omkring, siger han. 

Vil bryde tidligt ind

Historien om bandernes rekruttering blandt børn ned til ti-års alderen blev bragt tirsdag i Jyllands-Posten

Politiinspektør Rene Raffo fortæller, at det gælder om at bryde linjerne mellem bander og børn. 

-Vi ser, at banderne bliver mere aktive i forhold til at række ud til nogle af de her unge mennesker, som måske også ser op til bandemedlemmerne. Det er den fødekæde, vi skal have brudt, siger han og uddyber: 

- Vi skal have brudt fødekæden til banderne, det gør vi kun ved at bryde ind så tidligt som muligt. Vi skal ned og kigge på forebyggende indsatser for børn helt ned til syv-otte års alderen, siger politiinspektør Rene Raffo til TV2 Østjylland. 

Østjyllands Politi ser i stigende grad, at børn bliver rekrutteret af bander.

Bekymret boligforening 

I det vestlige Aarhus er det Brabrand Boligforening, der ejer en stor del af de boligblokke, området er kendt. Her er man også bekymret for, at banderne rekrutterer skolebørn til som stikirenddrenge, når der skal fragtes hash og våben rundt i området. 

- Som boligforening er vi selvfølgelig bekymret over bandernes tilstedeværelse. Vi skal gøre, hvad vi kan fra vores side, og så er det ellers vigtigt, at det er politi og sociale myndigheder, der sætter ind overfor de unge og de familier, som banderne forsøger at få fat i, siger direktør Kristian Würtz. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her