Flere skal kunne redde liv: Jan har prøvet at træde til, da en anden faldt om
I sommeren 2023 faldt en tysk gæst om på en campingplads i Højbjerg ved Aarhus. Hans liv blev reddet, fordi en hjerteløber var hurtigt fremme.
Flere skal kunne redde liv, når folk falder om, og det skal gerne gå hurtigt.
Meget hurtigt.
Hastigheden er sammen med de rette kompetencer det, der betyder forskellen på liv og død, når et hjerte pludselig holder op med at slå. De fleste får varige skader eller dør, hvis de ikke får hjælp inden for cirka ti minutter.
Heldigvis er der i dag flere, som træder til og hjælper, end tidligere.
Jan reddede en anden mands liv
Ifølge Hjerteforeningen bliver cirka 13 danskere hver dag ramt af hjertestop uden for hospitalet. Det svarer til, at cirka 5000 personer hvert år rammes af hjertestop.
I mere end 75 procent af tilfældene trådte vidner til med genoplivning i 2023. Det er mere end en firedobling i forhold til 2001, hvor 19 procent trådte til med førstehjælp.
En af dem, der har handlet og reddet et andet menneskes liv, er Jan Tagesen fra Aarhus.
Han reagerede hurtigt en juni-morgen i 2023, da en tysk mand fik hjertestop og faldt om på Blommehaven Camping i Højbjerg.
Jan Tagesen er hjerteløber og var første mand på campingpladsen. På gulvet i receptionens kioskområde fandt han en bevidstløs mand med sår i hovedet efter et fald og en del blod omkring sig.
Jan Tagesen gav hjertemassage og gav den livløse mand maske på til indblæsning i munden, mens campingpladsens hjertestarter blev brugt - uden effekt.
Til sidst ankom en lægebil, og der blev startet avanceret genoplivningsprocedure, hvorefter hjertet igen begyndte at slå.
Den tyske mand overlevede uden varige mén takket være den hurtige hjælp.
- Det er jo fantastisk at se, at man har været med til at gøre en forskel, og at han kom tilbage med livet i behold, siger Jan Tagesen i dag over et år efter hjertestop-aktionen.
Siden dengang har Jan Tagesen og den tyske mand haft kontakt flere gange, og tyskeren har været tilbage på campingpladsen.
- Vi er blevet gode venner og har også mødtes privat, da han var her i sommer for at afholde sin sommerferie. Vi har fået et rigtig godt venskab, som startede under lidt specielle forhold, siger Jan Tagesen til TV2 Østjylland.
Hvad er et hjertestop?
De fleste hjertestop kommer som følge af en blodprop i hjertet eller i kranspulsårerne, et såkaldt hjerteanfald. Ved et hjerteanfald beskadiges musklen i hjertet, og det kan udvikle sig til et hjertestop.
I andre tilfælde skyldes hjertestoppet forstyrrelser i hjertets rytme. I nogle tilfælde kan hjertet slå så hurtigt, at det ikke kan pumpe blodet rundt. Det kaldes hjertekammerflimren eller ventrikelflimren.
Ved et hjertestop pumper hjertet ikke mere blodet rundt i kroppen. Det betyder, at kroppens organer ikke får ilt og begynder at tage skade.
De fleste personer vil få varige skader eller dø, hvis ikke de får hjælp inden for ca. 10 minutter. Efter 4-6 minutter begynder hjernen at dø.
For hvert minut, der går, uden basal førstehjælp, reduceres chancen for at overleve med 7-10 procent. Går der 10 minutter, inden hjælpen kommer frem, overlever kun ganske få.
Chancen for at overleve et hjertestop er cirka tre gange større, hvis der bliver ydet førstehjælp, indtil ambulancen med det nødvendige genoplivningsudstyr når frem.
Kilde: Hjerteforeningen.
Større interesse for kurser
Interessen for at kunne træde til og yde førstehjælp er stigende, lyder det fra Røde Kors i Aarhus, der udbyder kurser i at redde liv.
- Mange virksomheder ønsker, at deres medarbejdere kan yde førstehjælp og redde mennesker, hvis nogen får hjertestop. Vi kan godt se, der er en større efterspørgsel efter det, siger Niels Højberg, der er formand for Røde Kors i Aarhus.
Danmark er et af de lande, hvor flest træder til, når det gælder genoplivning.
Ifølge en hjerteforsker er det blandt andet fordi, danskere ikke er så bange for at gøre noget forkert, og så spiller en såkaldt 'træd-til-kultur' en stor rolle.
- Den der 'træd-til-kultur' med at hjælpe naboen med at handle ind, få klippet hækken eller få gjort det, der nu skal til - den har vi overført på det her relativt nye område, siger Kristian Bundgaard Ringgren, der er læge og forsker i hjertestop ved Aalborg Universitetshospital.
- Man har efterhånden som dansker fundet ud af, at man kan gøre en forskel for lokalområdet, hvis man kommer, når der er hjertestop.
Lige nu og frem til efterårsferien kan idrætsforeninger booke et gratis kursus i hjerte-lunge-redning og brugen af hjertestarter. Det er Dansk Råd for Genoplivning og Trygfonden som tilbyder kurset.
På det her kort fra Trygfonden kan man desuden indtaste en adresse og se, hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig.
Man kan også hente app'en "Hjertestarter" og "Hjerteløber", hvor man kan melde sig til som hjerteløber.
