Flere kunstgræs-baner kommer til: Men de er skævt fordelt

Har man vovet sig ud på de østjyske fodboldbaner dette forår, så har der været garanti for enten stenhård, frossen jord eller ét stort smat, hvor glidende tacklinger ikke kunne undgås.

Medmindre man altså er heldig at spille i en af de klubber, der har en kunstgræsbane i baghaven. Her er banen nemlig skriggrøn og glat året rundt.

- Banerne derude er jo fyldt med humpler, halvhård og lidt smattede, så at spille på sådan et græstæppe her, det er jo helt perfekt, siger Kasper Jensen, der er fodboldspiller i IF Ådalen.

Søndag tørnede IF Ådalen sammen med Ebeltoft IF i herrernes serie 4. Det foregik på en kunstgræsbane, de havde lejet af Tirstrup Efterskole.

Kunstgræsbaner bliver der flere og flere af. I 2004 var der kun én af slagsen i Østjylland, mens tallet i 2016 var steget til over 100.

Klubber med kunstgræs har succes

Men ikke alle steder har klubberne lige let ved at få adgang til en kunstgræsbane. Stigningen dækker nemlig over forskelle på, hvor langt der er til en kunstgræsbane, alt efter hvor man bor.

Kunstgræsbanerne har ellers stor betydning for, om fodboldkampe især i vintermånederne kan afvikles eller ej.

- De klubber, der har adgang til en kunstgræsbane i deres ’baghave’, de har god succes med at kunne spille fodbold året rundt, siger Ole Frandsen, der er sekretær i DBU Jylland og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at der er forskel på kommuner i forhold til, hvor ’venligsindede’ de er overfor kunstgræsbaner.

Når der skal etableres en ny kunstgræsbane, stiller fodboldklubben typisk med en del af beløbet selv, hvorefter kommunen supplerer med midler. En kunstgræsbane kan koste op til tre millioner kroner.

Ikke alle klubber har råd

I Aarhus Kommune har man de sidste to år afsat ti millioner årligt til nye kunstgræsbaner, som er en prioritet på tværs af de politiske fløje.

- I Venstre har vi en vision om 25 kunstgræsbaner i 2025. Vi ønsker, at for hver kvadratmeter vi bygger, og med de mange flere, der flytter til Aarhus, så skal idrætten også følge med, siger Gert Bjerregaard, der er byrådsmedlem for Venstre.

I Socialdemokratiet ønsker man også fortsat at investere i kunstgræsbaner, men her vil man gerne have fokus på, at få banerne fordelt mere ligeligt mellem klubberne.

- Vores problem er, at vi er ved at få et idrætsmæssigt skævt Aarhus, hvor man har områder og klubber, hvor man ikke selv kan sørge for at få midlerne tilvejebragt. Der bliver vi nødt til at se, om vi kan finde andre finansieringskilder, siger Steen B. Andersen, der sidder i byrådet i Aarhus Kommune for Socialdemokratiet.

Han peger blandt andet på, at man kan få boligforeninger ind over finansiering af banerne.

I Venstre er man enig i, at der er et aktuelt behov for flere kunstgræsbaner.

- Det, der er vigtigt for os, er, at det er et bæredygtigt projekt, hvor man deltager lokalt, og hvor man også selv kan stå for driften efterfølgende, lyder det fra Gert Bjerregaard (V).

Du kan se søndagens indslag øverst i artiklen.